Ekstra Bladet

DET KUNNE IKKE VÆRE BEDRE!

KÆMPE FORLØSNING: Mattias Skjelmose er i forrygende form og endnu bedre humør forud for VM, hvor han kan få en nøglerolle for Danmark

- Anders Junge Ernst aje@ eb.dk

Han lyser rummet op med sit smil, og den positive energi smitter af omkring ham.

Det er helt tydeligt, at Mattias Skjelmose er ankommet til Australien med masser af selvtillid i kufferten.

Andet ville da også være mærkeligt. Den 21- årige dansker er så VM- klar, som man overhovede­t kan blive.

Forrige weekend tog han sin første etapesejr som profession­el og samtidig også sin første samlede skalp, da han vandt Luxembourg Rundt. Så er det pludselig lidt nemmere at sætte sig ind i et fly og rejse mod den anden side af jorden.

Styrt fik positiv effekt

Og her er han så. På landsholde­ts hotel lidt syd for VM- byen Wollongong. Med gode ben og endnu bedre humør.

– Det er min første sejr, og det er en sejr i det løb, der er allertætte­st på VM. Det kunne ikke være bedre! Det er den perfekte måde at vise, at formen er der, og at landstræne­ren og holdkammer­aterne kan tro på mig, siger Mattias Skjelmose.

Det 21- årige stortalent lægger ikke skjul på, at succesen før afgang har været tiltrængt. Rytteren fra Trek- Segafredo har rakt ud efter sin første sejr flere gange i perioden op til VM. Han har været offensiv i både kørsel og udmeldinge­r

Vinderinst­inktet sidder dybt i ham, og derfor var august en ekstra hård måned.

Skjelmose havde ambitioner om en førsteplad­s i Danmark Rundt, men måtte tage til takke med nederste trin på podiet. Han jagtede siden revanche i den tyske pendant, men udgik efter et styrt.

Den slags gør ondt. På flere fronter.

– Det ville have været en ærgerlig måde at slutte sæsonen på. Jeg sad og blev syet i knæet, og anede ikke rigtig, om sæsonen kunne fortsætte. Det var det, som motiverede mig. Det skulle fandeme ikke slutte på en eller anden kantsten i Stuttgart, fastslår han.

– Jeg var lidt på grænsen mentalt efter Danmark Rundt og var virkelig skuffet, fortæller han.

– Men de dage, jeg skulle holde mig af cyklen for at få knæet til at restituere, hjalp både på kroppen og hovedet. Det gjorde, at jeg var supermotiv­eret til Luxembourg Rundt.

Her gik alt op i en højere enhed for den unge københavne­r. Hverken styrt eller konkurrent­er kom i vejen, og det er er derfor, smilet er så smittende, mens han gør status i landsholds­lejren.

– Det er en kæmpe forløsning. Jeg har ikke stresset over det, men der er rigtig mange, som kører rigtig stærkt i karrieren, som aldrig får en sejr. At jeg kan nappe to lige før VM i mit andet år som profession­el, er en kæmpe forløsning.

Mange kort i ærmet

Nu skal han så forsøge at jagte den tredje triumf, når VM- linjeløbet afvikles i morgen, selvom det nærmest kan virke som en umulig mission for en debutant.

Ikke desto mindre har landstræne­r Anders Lund over for Ekstra Bladet bebudet, at Skjelmose får mulighed for at køre sin chance. Og hovedperso­nen selv er da også fortrøstni­ngsfuld, når det kommer til sine egne og holdkammer­aternes muligheder. Der er mange kort, som kan spilles ud, påpeger han.

Jeg var lidt på grænsen mentalt efter Danmark Rundt og var virkelig skuffet

Jeg sad og blev syet i knæet, og anede ikke rigtig, om sæsonen kunne fortsætte. Det var det, som motiverede mig

– Vi har en masse forskellig­e kvaliteter på holdet, der kan bruges på forskellig­e måder. Så selv om vi ikke har den største favorit, tror jeg godt, at vi kan være irriterend­e for de store nationer.

 ?? FOTO: STUART FRANKLIN/GETTY IMAGES ?? Ligger lunt i svinget
Mattias Skjelmose havde fuld fart på i Tyskland Rundt i august, hvor han desværre måtte udgå efter et styrt på sidste etape. Heldigvis er han 100 procent klar til VM.
FOTO: STUART FRANKLIN/GETTY IMAGES Ligger lunt i svinget Mattias Skjelmose havde fuld fart på i Tyskland Rundt i august, hvor han desværre måtte udgå efter et styrt på sidste etape. Heldigvis er han 100 procent klar til VM.
 ?? FOTO: MUHAMMED FAROOQ/ RITZAU SCANPIX ?? Den danske cykelrytte­r er ankommet til cykel-VM i Australien med masser af selvtillid.
FOTO: MUHAMMED FAROOQ/ RITZAU SCANPIX Den danske cykelrytte­r er ankommet til cykel-VM i Australien med masser af selvtillid.
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark