FARVEL TIL ARBEJDSMARKEDET GODDAG TIL PENSIONISTLIVET
Det er meget mere end økonomi, du bør overveje, tale om og forventningsafstemme med dine nærmeste i god tid før den sidste arbejdsdag
Når tiden nærmer sig til skiftet fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen, er der meget mere end økonomi på spil. Faktisk er det en øvelse, der kræver en hel del mental forberedelse, hvis du ikke vil rende ind i tomhed, identitetstab eller et dyk i social sammenhæng, ligesom det er en god idé at afstemme forventningerne til dit aktivitetsniveau og samværslyst med dine nærmeste, lyder det fra to eksperter på baggrund af års forskning.
Økonomien fylder meget for mange. Vi har i Danmark et ret uigennemskueligt pensionssystem, så rigtigt mange er bekymrede i den sammenhæng.
Det fortæller Aske Juul Lassen, etnolog og lektor i aldringsforskning.
Nogle henter hjælp hos deres pensionsselskab, andre i banken, og andre danner sig et overblik via Pensionsinfo. Og er man ikke klædt på til det, kan der være råd at hente hos for eksempel Ældre Sagen.
– Men der er alle mulige andre aspekter ved at gå på pension, som man burde bekymre sig over at få forberedt og planlagt. □llers kan man kort efter afgangen fra arbejdsmarkedet løbe ind i personlige kriser, siger Aske Juul Lassen.
□fter mange års forskning i emnet minder han om, at danske pensionister generelt har en meget høj livskvalitet og er landets mest tilfredse aldersgruppe, især et par år efter overgangen.
Bedst at gå selv
□n ting tæller dog særligt tungt, når det sker.
– Det er sindssygt vigtigt, hvordan du forlader arbejdsmarkedet – og om du selv tager beslutningen. Det har rigtig stor betydning for folks tilværelse som pensionist, siger Thomas Holberg, politisk konsulent på arbejdsmarkedsområdet hos Ældre Sagen.
Herfra udspørger man hvert femte år via Danmarks Statistik 5000 mennesker i et såkaldt fremtidsstudie.
– Rigtig mange har en god pensionsopsparing og har måske også nået folkepensionsalderen, når de vælger, at tidspunktet nu er det rigtige.
– Men mange begynder også at skrante med helbredet i den alder.
– Mange får en ufrivillig afgang i en alder af for eksempel 64 år, fordi kroppen siger stop.
– Det kan sagtens være, at de har et godt forsørgelsesgrundlag via egen opsparing eller måske seniorpension, men det har stadig en signifikant betydning for starten på din pensionisttilværelse, hvis du føler dig skubbet ud af arbejdsmarkedet, forklarer siger Thomas Holberg og påpeger, at hver sjette stopper, fordi de fældes af en aldersgrænse i virksomheden eller via en fyring.
Uanset om man selv kan bestemme, skal man overveje at give sig selv en glidende overgang via nedsat tid, opfordrer Aske Juul Lassen, vel vidende at ikke alle har den mulighed.
– Vi kan se, at dem, der får lov at gå ned i tid, får så meget overskud, at de bliver længere på arbejdsmarkedet end ellers planlagt, siger han.
Vil stadig være med
Hos Ældre Sagen nikker Thomas Holberg genkendende til fænomenet.
– Vi hører fra folk, der er gået på pension, men stadig godt kunne tænke sig en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet.
Men hvor er jobbet? For de kan ikke arbejde 37 timer og måske heller ikke løfte det samme som tidligere, men de vil stadig gerne føle, at de er til gavn. Den ressource er en overset niche på vores arbejdsmarked, mener han.
De kan ikke arbejde 37 timer og måske heller ikke løfte det samme som tidligere, men de vil stadig gerne føle, at de er til gavn
Det har en signifikant betydning for starten på din pensionisttilværelse, hvis du føler dig skubbet ud af arbejdsmarkedet