SELVFØLGELIG FYLDER ØKONOMIEN
Med et par år til pensionen er Gitte Ploug begyndt at overveje, hvad hun skal fylde sin hverdag med, og hvor langt pensionen rækker
Selvom pensionen formentlig ligger et par år forude, har 65årige Gitte Ploug fulgt eksperternes råd og gjort sig tanker om, hvad der venter.
– Jeg er med på, at det handler om at tage nogle beslutninger på forhånd, for ellers er jeg bange for, at den ene dag kommer til at tage den anden. Det er vigtigt for mig ikke at komme til at sidde hjemme i sofaen.
– Jeg vil kigge ind i en tredje alder, hvor der er en vis struktur, og hvor man skal afsted til nogle ting, siger hun og indrømmer, at hun i forhold til den strukturerede hverdag nok er præget lidt af sine mange år som leder i en daginstitution.
– Jeg tænker da på, hvad skal jeg foretage mig, mens jeg forhåbentlig stadig er sund og rask. Skal jeg dyrke mere sport, arbejde frivilligt, videreuddanne mig? Jeg overvejer at gå på folkeuniversitet, hvor jeg kan hente noget mere viden om nogle ting.
Mindre til rådighed
Gitte Ploug, hvis mand er pensionist, medgiver, at hun nok hører til i den privilegerede ende med et godt helbred og et netværk at trække på, men derfor kan der da godt snige sig en lille bekymring ind i forhold til den fremtidige økonomi efter et arbejdsliv i den offentlige sektor.
– Selvfølgelig begynder man at tænke over, hvordan økonomien skal hænge sammen. Det er forbundet med en vis usikkerhed at skulle gå ned i månedlig indtægt, og jeg vil blive nødt til at skære på nogle af mine faste udgifter, siger Gitte Ploug, der via Pensionsinfo har dannet sig et overblik over indtægtssiden.
– Og så kigger man jo på, at der er nogle udgifter, som man ikke længere skal have. Jeg har en privat pensionsopsparing, som jeg ikke længere skal indbetale til, og så er der jo udgifter til a- kasse og fagforening.
– Det ser ud til, at jeg hurtigt kan få et overblik over, hvad jeg har til rådighed, og det er selvfølgelig mindre, end jeg har med min faste løn.
Forventer ingen krise
❘ første omgang havde hun overvejet, om den ene af to årlige rejser skulle skæres væk.
– Til gengæld kan man jo rejse på tidspunkter, hvor andre ikke gør det, og dermed få billigere billetter. Man kan også improvisere mere, fordi man ikke er afhængig af at skulle have ferie, hvis der skulle være en afbudsrejse.
Hun har også tænkt på problematikken med at forebygge et menings- eller identitetstab efter sidste arbejdsdag, men hun mener ikke at være typen, der vil blive ramt på den front.
– Jeg kan sagtens forstå, at man kan komme ud i en krise, hvis andre tager beslutningen om at stoppe for en, men det forventer jeg ikke vil ske for mig.
Hun og manden har et sommerhus, som de nyder sammen.
– Men vi har talt om, at vi da også kan bruge det hver for sig. At vi kan lave noget sammen nogle dage og gøre hver vores andre dage. Det tænker jeg, vi vil fortsætte med.
Det er vigtigt for mig ikke at komme til at sidde hjemme i sofaen