Ekstra Bladet

’ EN TANKETORSK’

Møderne mellem danske ministre og toppolitik­ere fra Den Dominikans­ke Republik var arrangeret af Søren Pape Poulsens mand inden afrejsen. Det siger statsminis­terkandida­ten i et interview med Radio4

-

Efter flere ugers alvorlig kritik af Søren Pape Poulsens tavshed om indholdet af møder med ministre og præsidente­n for Den Dominikans­ke Republik forklarer den konservati­ve leder nu mere om baggrunden for møderne.

I et længere interview med Radio4 slår han fast, at det tilbage i 2018 var eksmanden, Josue Medina Vasquez Poulsen, der fik idéen til møderne mellem de tre danske ministre og de dominikans­ke toppolitik­ere.

– Altså, havde det ikke været min ægtefælle, som havde arrangeret møderne, så var det nok også kommet anderledes i stand. Han kender rigtig mange i hele det system. Han siger: ’ I skal da møde de her mennesker, når I nu alligevel er der’.

Uofficielt

Det meldte han så ind, og så kom møderne i stand, forklarer den konservati­ve statsminis­terkandida­t til Radio4.

Ekstra Bladet og Jyllands- Posten har i flere artikler beskrevet, hvordan den konservati­ve partiforma­nd på en privat ferie i 2018 sammen med partifælle Mai Mercado og daværende udlændinge- og integratio­nsminister Inger Støjberg mødtes med repræsenta­nter for den dominikans­ke regering uden om det officielle diplomati.

Det uofficiell­e møde har nu fået Socialdemo­kratiet til at kræve en skriftlig orienterin­g omkring indholdet og baggrunden for møderne.

– Vi havde nogle høfligheds­møder, som jeg vil kalde dem. Der taler man lidt om vores land og deres land, og hvordan vi gør tingene i Danmark. Det var på det niveau, forklarer Søren Pape Poulsen til Radio4.

’ En tanketorsk’

I interviewe­t bekræfter Pape desuden, at mødet med de dominikans­ke toppolitik­ere var arrangeret af eksmanden i god tid inden afrejsen til landet, og at de derfor havde mulighed for

at medtage ekstra pænt tøj på ferierejse­n.

– Han havde jo sagt, at han ville forsøge at sætte de her møder op, og at vi kunne møde præsidente­n. Så tager man jo pænt tøj med og kommer ikke i sine badebukser. Det gør man jo bare ikke, siger han.

Søren Pape Poulsen afviser i interviewe­t at mødedeltag­erne skulle have økonomiske interesser i, at møderne fandt sted, eller at der har været diskuteret emner af udenrigspo­litisk karakter. Alligevel erkender den konservati­ve statsminis­terkandida­t, at møderne ikke burde have fundet sted.

– Det var en tanketorsk. Havde det ikke været min mand, der sagde, at vi skulle møde disse typer og fik arrangeret møderne, så havde man nok ikke gjort det. Det kan jeg også godt se.

Det skulle jeg selvfølgel­ig ikke have gjort, siger Søren Pape Poulsen til Radio4.

Søren Pape Poulsen agter fortsat at orientere udenrigsmi­nister Jeppe Kofod mundtligt om rejsen til Den Dominikans­ke Republik.

Det kan jeg også godt se. Det skulle jeg selvfølgel­ig ikke have gjort

 ?? PRIVATFOTO ?? De daværende ministre under besøget i den Dominikans­ke Republik. Integratio­nsminister Inger Støjberg, justitsmin­ister Søren Pape Poulsen og socialmini­ster Mai Mercado. ’ Høfligheds­mødet’
PRIVATFOTO De daværende ministre under besøget i den Dominikans­ke Republik. Integratio­nsminister Inger Støjberg, justitsmin­ister Søren Pape Poulsen og socialmini­ster Mai Mercado. ’ Høfligheds­mødet’
 ?? FOTO: HENNING HJORTH ?? Josue Medina var ifølge Pape arkitekten bag mødet i Den Dominikans­ke Republik.
FOTO: HENNING HJORTH Josue Medina var ifølge Pape arkitekten bag mødet i Den Dominikans­ke Republik.
 ?? ?? Ekstra Bladets forside 4. september.
Ekstra Bladets forside 4. september.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark