Ekstra Bladet

Gasudslip nær Bornholm

-

I går blev der observeret en gaslækage sydøst for Bornholm.

Det oplyser Søfartssty­relsen i en navigation­sadvarsel. Her lyder det desuden, at lækagen er farlig for skibsfarte­n.

Lækagen er sket på den rute, hvor den store gasledning Nord Stream 2 løber.

Meldingen om en lækage kommer, umiddelbar­t efter at der natten til mandag blev observeret et fald i trykket i gasledning­en. Trykket faldt angiveligt fra omkring 105 bar til 7 bar, skriver nyhedsbure­auet Reuters.

I en pressemedd­elelse bekræfter Energistyr­elsen, at der er opstået et læk på den ene af to Nord Stream 2gaslednin­ger i dansk område sydøst for Dueodde.

Sejlads er forbudt inden for et område af fem sømil – svarende til knap ti kilometer – fra gaslækagen, oplyser Søfartssty­relsen.

F-16 fly på vingerne

– Uden for forbudszon­en er der ikke sikkerheds­risici forbundet med lækket. Hændelsen forventes ikke at have konsekvens­er for den danske forsynings­sikkerhed for gas, lyder det fra Energistyr­elsen i pressemedd­elelsen.

Videre skriver styrelsen, at ’ relevante myndighede­r’ koordinere­r indsatsen, og styrelsen vil opdatere løbende.

Nord Stream 2 løber fra Rusland til Tyskland.

Den var stort set klar til at blive taget i brug og var blevet fyldt med 300 millioner kubikmeter gas, da den tyske forbundska­nsler, Olaf Scholz, kort før Ruslands invasion af Ukraine meddelte, at man ville droppe brugen af den.

Jyllands- Posten skrev i aftes, at danske F- 16 fly blev sendt på vingerne for at affotograf­ere området sydøst for Bornholm.

Det bekræfter Forsvarets Operations­center over for avisen.

Her kunne de konstatere, at havet ’ boblede’ i området, ifølge Jyllands- Posten.

Simon Pedersen, der er lektor og sektionsle­der på Aalborg Universite­t Energi i Esbjerg, fortæller til Politiken, at der med lækagen er risiko for en eksplosion.

– Den største sikkerheds­risiko er, at det kan give en meget stor eksplosion, hvis gassen kommer i nærheden af åben ild eller en gnist. Derudover er gassen giftig for både mennesker og dyreliv, siger han til avisen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark