Ekstra Bladet

SÆLGER BÅDEN

Theis Midé Erichsen og hans familie har sat deres flotte hjem på vandet til salg

- PERNILLE CHRISTENSE­N pc@ eb.dk

3,5 millioner kroner.

Sådan lyder prisskilte­t på Theis Midé Erichsens hjem.

Den 29- årige sejler, der er søn af tv- værten Mikkel Beha Erichsen, har sammen med sin kæreste, Ida, sat deres 70 kvadratmet­er store husbåd med seks sovepladse­r til salg.

Theis Midé Erichsen er ikke selv aktiv på de sociale medier, men begge hans brødre har delt nyheden om salget på Instagram.

’ Så er der sgu en gylden mulighed for dem, der altid har drømt om at bo på en husbåd midt i København. Min storebror Theis og hans kæreste har nemlig besluttet sig for at sælge deres fantastisk­e husbåd’, skriver lillebror Alfred på sin story, mens Emil i et opslag har delt en række billeder fra husbåden i hovedstade­n. Med plads i København

’ Min lillebror Theis og hans kæreste, Ida, sælger deres fantastisk­e husbåd. Den bliver solgt med plads i Københavns hyggeligst­e husbådskan­al. Masser af lækkert indrettet kvadratmet­er og egen kran’, skriver han.

Overfor Ekstra Bladet bekræfter Theis Midé Erichsen, at husbåden er sat til salg. Hvorfor og hvor familien nu skal bo, har han ingen kommentare­r til.

I salgsannon­cen for båden fremgår det, at husbåden indeholder et stort lyst spisekøkke­n, badeværels­e, to mindre soveværels­er og at den har to nye varmepumpe­r samt gulvvarme.

Af annoncen fremgår det yderligere, at hjemmet er renoveret indvendigt de seneste fem år.

Theis Midé Erichsen er ligesom sine brødre blevet kendte ansigter i Danmark, efter de har medvirket i ’ Kurs mod fjerne kyster’ og ’ Kurs mod nord’. Sammen med sin storebror, Emil, rev Theis Midé Erichsen tre år ud af kalenderen og sejlede rundt om jorden på Havana og undervejs mødte han kæresten Ida.

I starten af 2020 blev Theis Midé Erichsen og hans kæreste forældre første gang, da de fik en lille søn.

En gylden mulighed for dem, der altid har drømt om at bo på en husbåd

 ?? FOTO: HAVANA PRODUCTION/ TV 2 ?? Sejler- familien med Mikkel Beha Erichsen, Theis Midé Erichsen, Marian Midé, Alfred Midé Erichsen, Louise Ravn Otte, Emil Midé Erichsen og Hugo. Siden er der kommet endnu et par børn til flokken.
FOTO: HAVANA PRODUCTION/ TV 2 Sejler- familien med Mikkel Beha Erichsen, Theis Midé Erichsen, Marian Midé, Alfred Midé Erichsen, Louise Ravn Otte, Emil Midé Erichsen og Hugo. Siden er der kommet endnu et par børn til flokken.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark