Ekstra Bladet

KAOS I KOSOVO

BALKAN- BRUMMEN UDSKUDT: Tidsplanen for Danmarks store planer om at leje fængselspl­adser til udvisnings­dømte udlændinge i Kosovo skrider Forsinket

- LOUISE ENSTRØM

Meningen var egentlig, at Danmark allerede om få måneder, i starten af 2023, skulle begynde at sende udvisnings­dømte udlændinge til afsoning i udlandet.

Nærmere bestemt i et stort, lejet fængsel i byen Gjilan i Kosovo.

Dermed kunne den hårdt pressede, danske kriminalfo­rsorg snart se frem til en længe ventet og yderst nødvendig aflastning.

Men sådan kommer det alligevel ikke helt til at gå. Planerne er nemlig indtil videre forsinkede til senere i 2023.

Omfattende ombygning

Justitsmin­isteriet har i et skriftligt svar til Ekstra Bladet forklaret udskydning­en af planerne med, at parlamente­t i Kosovo endnu ikke har behandlet traktaten, og med, at den ombygning, fængslet kræver for at leve op til danske standarder, har vist sig at tage længere tid end hidtil antaget.

Kosovo- planerne blev vedtaget i december sidste år som led i en storstilet flerårspla­n for netop den danske kriminalfo­rsorg, som regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservati­ve Folkeparti og SF stod bag.

Undrer sig

Dele af finansieri­ngen bag den samlede aftale er dog fortsat ikke på plads, og alt i alt har det nu fået Dansk Folkeparti til at bede ministeren om at indkalde partierne til et møde.

Hos Dansk Folkeparti undrer man sig over Justitsmin­isteriets begrundels­er for udskydelse­n.

– Hvorfor er der ikke styr på forholdene omkring traktaten, og hvorfor er det først nu, man indser, at istandsætt­elsen tager længere tid end forventet? Det kan ingen – og da slet ikke Kriminalfo­rsorgen – være tjent med, siger Susanne Eilersen, der er retsordfør­er for Dansk Folkeparti.

– Derfor håber og forventer vi, at vi på mødet i det mindste kan opnå en form for afklaring på, hvad der er op og ned, og ikke mindst hvad vi gør.

Hos Justitsmin­isteriet bekræfter man nu at have indkaldt forligspar­tierne, og beskeden er, at mødet forventes at finde sted fredag.

Hvorfor er det først nu, man indser, at istandsætt­elsen tager længere tid end forventet?

 ?? FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN ?? Danmark risikerer, at der allerede i 2025 vil mangle op imod 1000 pladser i fængsler og arresthuse. Det var derfor planen, at udvisnings­dømte udlændinge skulle sendes til Gjilan i Kosova allerede om få måneder.
FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN Danmark risikerer, at der allerede i 2025 vil mangle op imod 1000 pladser i fængsler og arresthuse. Det var derfor planen, at udvisnings­dømte udlændinge skulle sendes til Gjilan i Kosova allerede om få måneder.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark