Ekstra Bladet

Om VM- rute: Lidt spild af tid

-

VINKOVCI ( Ekstra Bladet): De var der stort set alle sammen.

Stjernerne kæmpede om den regnbuefar­vede verdensmes­tertrøje.

Men én glimrede med sit fravær.

Den forsvarend­e Tour de France- vinder.

Folk undrede sig og spurgte da også DCU- formand Henrik Jess Jensen, hvor Vingegaard var henne.

Danskeren forklarer beslutning­en om ikke at deltage til Ekstra Bladet.

– Det har hele tiden været planen, at jeg ikke skulle med til VM. Jeg synes ikke rigtig, at ruten passede mig så godt.

– Det ville være synd at tage af sted og have det som et mål, hvis man satser på at køre Lombardiet Rundt. Så synes jeg, at det er bedre at lade nogle andre komme med. – Var det din beslutning eller holdets?

– Nej, det er min beslutning. – Kan du forstå, at folk undrer sig over, at du ikke er med?

– Ja, det kan jeg godt forstå, men jeg synes også på en eller anden måde, at ruten måske ikke favorisere­de mig. Selvfølgel­ig kommer jeg til at køre VM i fremtiden, men det kommer jeg til at gøre på ruter, der ligger godt til mig.

– Jeg kan godt se, at det er ærgerligt, men jeg synes på den anden side også, at man måske skal tænke, at hvis jeg siger nej til VM, er der måske en større chance for, at jeg kan levere et resultat i Lombardiet.

– I stedet for at gøre begge ting halvt, så vil jeg prøve at gøre en af tingene 100 procent.

– Vi kiggede på ruten, og jo der var rigtig mange højdemeter i år, men på den anden side så er der én lang stigning i starten af løbet, og så er resten stigninger på en kilometer, og der kan jeg ikke gøre en forskel over for nogle.

– Jeg kører heller ikke væk på det flade, og jeg slår dem heller ikke i en spurt, så på den måde synes jeg, at det ville være lidt spild af tid på en eller anden måde.

– Remco ( Evenepoel, red.) vinder, men han er også bare bedre på flad vej, end jeg er. Det var rigtig flot kørt af ham, siger Vingegaard.

Det blev ikke til danske medaljer ved VM. Mattias Skjelmose blev bedste dansker til herrernes linjeløb, hvor han blev tier.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark