Ekstra Bladet

Alex: Det kom som et chok

-

’ Som et lyn fra en klar himmel’.

Sådan beskriver grevinde Alexandra kongehuset­s pressemedd­elelse. Det skete kort efter over for BT, der skriver, at udtalelsen er på vegne af grevinden samt prins Joachim og prinsesse Marie.

– Vi er alle uforståend­e over for beslutning­en. Vi er kede af det og i chok. Det her kommer som et lyn fra en klar himmel. Børnene føler sig udstødt. De kan ikke forstå, hvorfor deres identitet tages fra dem, lød det.

Ifølge Alexandras presserådg­iver, Helle von Wildenrath Løvgreen, er grevinden for påvirket af situatione­n til at sige mere.

– Grevinden og hendes sønner har kun kendt til det her i meget kort tid, og de er meget påvirkede af det rent menneskeli­gt. De forstår ikke, hvor det netop er nu, de skal miste deres titler. De har hele tiden vidst, at titlerne ville frafalde den dag, de bliver gift. Men så ville det i det mindste ske på en dag med masser af glæde. Nu sker ud af det blå, siger Helle von Wildenrath Løvgreen.

– Argumentet fra kongehuset side er, at prinserne og prinsessen sættes fri?

– Det holder ikke. De vil altid have den pligt- følelse, de er vokset op med. Og hvad end de foretager sig i fremtiden, vil det altid falde tilbage på familien, siger hun.

’ Helt uhørt’

Ifølge Kim Bach, kongehusko­mmentator hos Ekstra Bladet, taler det hele ind i de mange rygter, der i årevis har floreret om forholdet mellem prins Joachim og kronprins Frederik.

– Hvis ikke deres forhold var nedkølet før, er det i hvert fald et par grader koldere nu. Den udtalelse vidner om, at der er sket noget bag kulisserne i et andet tempo, end de havde forventet. Det tyder på, at man ikke har forventnin­gsafstemt med Joachim og Alexandra, siger Kim Bach og tilføjer:

– Hvad siger det om prins Joachim, at han bruger sin ekskone som talerør i en sag som denne?

– Det siger vel det, at så står han ikke helt så udsat trods alt. Han holder på en måde Alexandra op som et skjold for sig, og det var det samme, vi så, da han og prinsesse Marie i sin tid blev deporteret til Paris. Da var det også prinsesse Marie, der var ude og antyde, at det ikke var med deres gode vilje, at de var sendt derned.

– Vi kan kun gisne om hvorfor, men det kan jo enten være, at Joachim har stor tiltro til kvinderne i sit liv, eller at han kynisk sender dem i byen på sine vegne.

 ?? FOTO: TIM KILDEBORG JENSEN ?? – Børnene føler sig udstødt. De kan ikke forstå, hvorfor deres identitet tages fra dem, udtalte Grevinde Alexandra i går. Hun er mor til Prins Nikolai og Prins Felix.
FOTO: TIM KILDEBORG JENSEN – Børnene føler sig udstødt. De kan ikke forstå, hvorfor deres identitet tages fra dem, udtalte Grevinde Alexandra i går. Hun er mor til Prins Nikolai og Prins Felix.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark