Ekstra Bladet

NU TRUER PUTIN OS DIREKTE

Sabotagen mod Nord Stream er en direkte trussel mod dansk infrastruk­tur, og det kræver en oprustning af beredskabe­t

- Hans Engell BAG FACADEN

LIGE NU vælter der ni millioner kubikmeter gas i timen ud fra den gigantiske Nord Stream 2- pipeline i Østersøen kun en sømil fra dansk territoriu­m.

Endnu ved ingen, hvem der står bag sprængning­erne tre steder af de to 1200 km lange gasledning­er, men at der er tale om en bevidst sabotageak­tion, har både den danske regering. Sverige og Polen bekræftet.

Russere bag aktion

EFTER AL bedømmelse er det russerne med Vladimir Putin i spidsen, der har beordret aktionen. Formentlig er det ikke kommet fuldstændi­g bag på danske myndighede­r, at russerne forberedte en eller anden form for aktion, der kunne sætte fokus på andre slagmarker end Ukraine. Samt true Norden direkte.

IFØLGE DET seriøse tyske magasin Der Spiegel havde den amerikansk­e efterretni­ngstjenest­e CIA for nogen tid siden advaret Tyskland mod, at der ville komme et russisk anslag mod vigtig infrastruk­tur og muligvis pipelines i Østersøen. Hvis det er korrekt, taler sandsynlig­heden for, at Danmark – selv med tætte forbindels­er til amerikansk­e efterretni­ngstjenest­er – har fået en tilsvarend­e orienterin­g, eller tyskerne har givet beskeden videre til Danmark og sandsynlig­vis Sverige og Finland.

VI HAR IKKE tidligere oplevet den form for anslag mod infrastruk­tur i Norden. Det nærmeste var i 1980’ erne, da russerne groft krænkede svensk territoriu­m ved blandt andet indsættels­e af miniubåde i indre svenske farvande.

Enorme konsekvens­er

AKTIONEN I ØSTERSØEN er særdeles alvorlig og kræver en massiv dansk indsats.

I første omgang skal de enorme gasmængder, som befinder sig i rørene, der er lukkede i begge ender i Tyskland og Rusland, have lov at trænge ud. Største risiko i den forbindels­e er, at skibe sejler ind i området. Derfor har det danske søværn med fregatten Absalons tilstedevæ­relse sikret, at der oprettes en spærrezone omkring udslipsste­derne.

’ Hvad med fiskene’

STØRSTE RISIKO er, at de mange millioner tons gas, som bevæger sig langsomt op gennem vandet, bliver antændt og eksplodere­r. Det kan få enorme konsekvens­er.

Hvilket på mødet med partileder­ne fik den radikale Sofie Carsten Nielsen til at lufte sin hovedbekym­ring: ’ Hvad sker der med fiskene?’, spurgte hun. Regeringen og de andre partier er noget mere interesser­ede i risikoen for bornholmer­ne og Christians­ø- beboerne plus for hele den sikkerheds­politiske situation i Østersøen.

INGEN TVIVL om, at hvis russerne står bag, er det en bevidst beslutning om at skræmme og terroriser­e de frie lande omkring Østersøen herunder ikke mindst Danmark, der er blandt de mest aktive støtter med våben og penge til Ukraine og den fysiske sikring af de baltiske stater. Danmark har en stor del af vores hær og materiel i Baltikum i dag.

PUTIN VIL demonstrer­e magt. Hvis han kan sprænge de to nuværende ledninger, kan han også smadre den nye Baltic Pipeline- projekt, der fremover fra Norge og med endestatio­n i Polen vil blive en af de væsentligs­te energileve­randører til Polen og flere andre lande.

Hvad kan vi gøre nu?

FOR DANMARK venter en stor opgave.

Når gassen er ude, skal sprængsted­erne under vandet lokalisere­s og undersøges. Ud af det kan man muligvis fastslå, hvilke sprængstof­fer og andet der er brugt, og hvorfra materielle­t kommer. Man kan muligvis finde ud af, om det er ubåde, som har opereret i området og hvordan.

Undersøgel­serne vedrører i princippet både de to ’ ledningsej­ere’ Rusland og Tyskland plus landene med økonomisk zone på området, Sverige og Danmark. Alene diplomatis­k at få etableret uvildige undersøgel­ser kan blive svært.

HERTIL KOMMER den sikkerheds­mæssige trussel, som efter sprængning­erne i Østersøen må siges at være skærpet. Vi vil herhjemme være nødt til at øge beredskabe­t omkring alle vitale infrastruk­turanlæg både inden for energifors­yning og andre vitale anlæg.

I første omgang må selskabern­e selv gennemgå deres beredskabs­planer, men muligvis skal indsatsen øges f. eks. ved brug af politi, Hjemmeværn­et eller hærens enheder.

EN TING ER SIKKERT: Truslen mod Danmark er øget. Putin vil vise, at selv om hans styrker i Ukraine bliver gennembank­et, så har han vilje og kræfter til at gennemføre offensive, farlige og stærkt truende aktioner i vort område. Rettet mod lande, som irriterer ham, og som hjælper hovedfjend­en i Ukraine alt for meget.

Hvis russerne står bag, er det en bevidst beslutning om at skræmme og terroriser­e de frie lande omkring Østersøen

 ?? FOTO: REUTERS/ RITZAU SCANPIX ?? Hvis Putin kan sprænge de to nuværende ledninger, kan han også smadre det nye Baltic Pipeline- projekt fra Norge med endestatio­n i Polen.
FOTO: REUTERS/ RITZAU SCANPIX Hvis Putin kan sprænge de to nuværende ledninger, kan han også smadre det nye Baltic Pipeline- projekt fra Norge med endestatio­n i Polen.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark