Ekstra Bladet

IKKE SET I 13 ÅR

Renterne stiger i et ekstremt tempo, og Nordea Kredit åbner nu for lån med seks procent i rente

- MIKKEL RYRSØ mr@ eb.dk

De dårlige nyheder for boligmarke­det fortsætter i en lind strøm, og i går blev der lagt endnu et lod i vægtskålen for prisfald.

Nordea Kredit åbner nemlig for 30- årige realkredit­lån med en rente på hele seks procent, oplyser realkredit­institutte­t.

Sværere og sværere

’ Da året tog sin begyndelse, var renten på et 30- årigt fastforren­tet lån nede i 1,5 pct., mens den i dag er oppe på seks procent. Det er en ret vild udvikling på meget kort tid. Faktisk skal vi helt tilbage til foråret 2009 for at finde et tidspunkt, hvor vi udstedte 30- årige 6 procent lån sidste gang,’ skriver Lise Nytoft Bergmann, boligøkono­m i Nordea Kredit, i en mail.

At renterne for bare otte måneder siden var på 1,5 procent, ventes at bidrage yderligere til de faldende boligprise­r, der er set de seneste par måneder.

’ Boligmarke­det har det allerede svært, og de fortsat stigende renter gør ikke situatione­n bedre. Alle boligejere kreditgodk­endes på baggrund af deres evne til at servicere et 30- årigt fastforren­tet lån med afdrag, og der er stor forskel på kravene til købernes økonomi, afhængig af om renten er på 1,5 pct. som ved årets indgang eller de seks procent., vi skal til at vænne os til i dag.’

’ Gennem hele 2022 er det nærmest måned for måned blevet sværere at få råd til drømmeboli­gen,’ lyder det videre fra boligøkono­men.

Nordea Kredit åbner for lånene med seks procent i rente for lån med afdrag og ti års afdragsfri­hed. For dem, der måtte ønske sig et fastforren­tet lån over 30 år med ti års afdragsfri­hed, skal der nu betales 2620 kroner mere om måneden pr. lånt million, end da renten i januar var 1,5 procent.

4090 kroner pr. million

I alt vil den månedlige ydelse efter skat ved seks procent i rente være 4090 kroner per lånt million. Også Totalkredi­t åbner for det nye lån, og den hastigt stigende rente åbner samtidig muligheder for eksisteren­de boligejere.

Har man et fastforren­tet lån i forvejen, giver den stigende rente mulighed for at omlægge lånet til en højere rente og skære en del af restgælden.

’ For eksisteren­de boligejere, som overvejer at optage tillægslån, står man over for en højere rente og dermed et dyrere lån. Omvendt er de mange danske boligejere med et fastforren­tet lån med en lav rente, som er blevet positivt stillet, hvor rentestign­ingen betyder, at konverteri­nger op i rente er aktuelt.’

’ Med de fortsat stigende renter er det tilmed blevet relevant for endnu flere boligejere. Aktuelt er det især boligejere med 0,5 procent-, 1 procent-, 1,5 procent-, 2 procent-, 2,5 procent og 3 procent- lån, hvor en opkonverte­ring vil være værd at overveje, da de kan skære en god luns af restgælden,’ skriver Brian Friis Helmer, privatøkon­om hos Arbejderne­s Landsbank.

Boligmarke­det har det allerede svært, og de fortsat stigende renter gør ikke situatione­n bedre Lise Nytoft Bergmann Boligøkono­m i Nordea Kredit

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Ikke siden 2009 har Nordea Kredit udbudt lån til seks procent i rente.
FOTO: JENS DRESLING Ikke siden 2009 har Nordea Kredit udbudt lån til seks procent i rente.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark