KRISEN ER METTES GAME- CHANGER
BETRAGT FORTSAT onsdag i næste uge som klart bedste bud på en valgudskrivelse. Og tirsdag 1. november som et tilsvarende nogenlunde ædrueligt gæt på, hvornår valget så bliver afholdt.
Men i disse dage sker der meget i verden.
Herunder ganske tæt på Danmark.
Og med mandag nats attentater på de tre gasrørledninger i Østersøen og den heraf følgende krise kan situationen pludselig eskalere, så vi alligevel ikke får et folketingsvalg inden for tre- fire uger.
Det er alt sammen op til Radikale Venstre.
SOM BEKENDT har partiets leder, Sofie Carsten Nielsen, sat statsministeren stolen for døren: Udskriv folketingsvalg senest i forbindelse med Folketingets åbning – i modsat fald bliver du væltet. Det er efterhånden længe siden, at truslen blev udstedt, og verden ser anderledes ud i dag.
Direkte adspurgt bedyrer Sofie Carsten Nielsen ganske vist, at det er et ultimatum, der fortsat er gældende – verdenskrise og rørlednings- lækager upåagtet.
DET STORE spørgsmål er imidlertid, om den i forvejen meget popularitets- udfordrede radikale leder kan og tør fastholde synspunktet, hvis nu krisen bare tager til i styrke. Hen over de seneste dage er valgtruslen næppe blevet mere populær, end den var i forvejen.
Tør Sofie Carsten Nielsen være den, der midt i en historisk krise tvinger Danmark ud i valgkamp? Mange vælgere vil nok tænke, at politikerne i et så alvorligt scenario burde koncentrere kræfterne om at håndtere krisen – frem for at turnere land og rige rundt med røde roser og andet politiker- merchandise.
INDTIL FOR få dage siden var regeringstoppens plan selv at udskrive folketingsvalget i den kommende uge – og dermed ikke fremprovokere en radikal mistillidsdagsorden.
Man kan ikke afvise, at den tilspidsede krise har fået Mette Frederiksen til at ændre planer, så hun ikke frivilligt udskriver folketingsvalg, men i stedet spekulerer i at udstille de radikale:
Enten falder de ydmyget til patten og dropper truslen. Eller også skal de forklare, hvorfor partiet lige NU – midt i en krise – mener, at det er det rigtige tidspunkt til at vælte den regering, de i øvrigt har støttet gennem de seneste godt og vel tre år.
DER ER selvfølgelig masser af argumenter for, at valg her og nu ikke gør fra eller til i forhold til den aktuelle krise.
Dels er det vanskeligt at drage andre konklusioner, end at Danmark de facto allerede befinder sig i valgkamp, og at en officiel udskrivelse af valget ikke gør nogen forskel i dén henseende.
Dels fungerer det jo heller ikke sådan, at en valgudskrivelse vil forhindre, at krisen bliver behørigt håndteret. Regeringen vil jo fortsat sidde der – ganske vist som et forretningsministerium.
Og hele embeds- og myndighedsapparatet vil kunne arbejde ufortrødent videre med at tackle krisen.
DET ÆNDRER imidlertid ikke på, at mange vælgere – herunder mange af de endnu uafklarede – vil opleve en valgudskrivelse som højst upassende i den aktuelle situation.
Man skal ikke tage fejl: For Mette Frederiksen er situationen ikke så dum endda. Ikke sådan at forstå, at hun på nogen måde har ønsket krisen. Naturligvis ikke.
Det ændrer dog ikke på, at et Danmark i centrum for en højspændt international situation alt andet lige vil være til den siddende regerings fordel.
Tør Sofie Carsten Nielsen være den, der midt i en historisk krise tvinger Danmark ud i valgkamp
OG HVIS de radikale fastholder valgtruslen trods de aktuelle omstændigheder, er krisen ikke nogen helt ueffen baggrundsmusik for Mette Frederiksens forestående valgkamp. Det vil muliggøre, at hun virkelig giver den i rollen som den erfarne og sikre statsminister i en i øvrigt usikker tid.
Hele coronaforløbet er et vidnesbyrd om, at i dén rolle befinder Mette Frederiksen sig allerbedst.
Og i dén forstand – og selvfølgelig helt kynisk betragtet – kommer krisen som en kærkommen håndsrækning for en ellers trængt regering. Måske er der ligefrem tale om den gamechanger, der kan forhindre et magtskifte.