ÆV BÆV BUSSEMAND

FUP ELLER FAKTA: De fleste har nok prøvet at sluge en bussemand. Bør de være en fast del af kosttilskuddet, eller skal vi helst undgå dem?

Småbørn har det med åbenhjertigt at gå på skattejagt i egne næsebor – og også gerne smage på det noget tvivlsomme guld, de finder.

Siden lærer de, at det ikke er socialt acceptabelt og faktisk decideret ulækkert at sende pegefingeren på udflugt i næsegangenes mørke korridorer.

Imidlertid skal man ikke holde mange sekunder for rødt i et lyskryds og kaste et par blikke på de andre bilister for at opdage, at voksne i alle aldre kan finde på at nappe en buller til mellemmåltid. Men hvorfor synes vi, at bussemænd er så ulækre?

Og hvem har ret: Dem, der mener, at det styrker immunforsvaret at sluge sine hjemmegroede østers, eller dem, der mener, at det spreder farlige bakterier?

Privat rensningsanlæg

– Vi kalder det skorper til daglig. Det er jo størknet sekret fra næsen, fortæller Christian von Buchwald, professor i øre- næse- halskirurgi på Rigshospitalet.

– Næse og bihuler er beklædt med en slimhinde, og den producerer slim, også kaldet sekret. Når det slim tørrer, bliver det til skorper, altså bussemænd.

Professoren forklarer, at slimhinden er en del af det såkaldte mukociliære apparat, som er et rensningsanlæg i næsen.

Rensningsanlægget virker ved, at der dannes slim, som fanger de partikler – eksempelvis bakterier, virus, pollen og forskellige urenheder – der flyver rundt i luften og ind gennem næsen.

Små usynlige fimrehår bevæger slim med indhold bagud mod svælget, hvorfra slimet synkes.

– Hvis der bliver ubalance i det system, dannes der ekstra slim og skorper. Selve skorperne har ikke en særlig funktion, men er simpelthen en konsekvens af, at slimet tørrer.

Skyl med saltvand

– Nogle er mere generede af det end andre. Arbejder man for eksempel i et tørt aircondition- miljø, vil man have tendens til at danne flere skorper, siger Christian von Buchwald.

– Har man problemer med det, kan man skylle næsen med saltvand. Det er godt for slimhinderne og nedsætter eventuel overproduktion af slim og fjerner skorper. Det kan man selv praktisere – det er meget udbredt inden for blandt andet yoga.

Med den videnskabelige forklaring om bussemændenes beskaffenhed kan det måske undre, at de slimede rosiner har et så dårligt ry – det er jo såre naturligt. Så hvorfor finder vi det ’ klamt’ at pille næse – og vederstyggeligt at indtage fangsten?

Ifølge Christian von Buchwald hænger det sammen med, at der er bakterier og virus i næsen.

– Vi har jo set med coronapandemien, hvordan det fungerer. Vi gnider alle sammen øjnene, hvorfra der går en tårekanal ned til næsen, og så kan virus gå den vej og løbe fra øjnene ned i næsen.

Spreder bakterier

– På den måde er det naturligt, at vi ikke synes, at næsepilleri er det lækreste at se på. Vi opfatter ikke næsen som ren. Så det der med at pille sig i næsen og så give et håndtryk – det spreder jo rent faktisk bakterier og virus, konstaterer professoren.