Ekstra Bladet

Knotne for evigt

Slipknot skaber mening i en meningsløs verden med afsindigt album

- THOMAS TREO tom@ eb.dk

Slipknot

The End, So Far ( Roadrunner/ Warner) Ude fredag

BBBBB

Åbningsnum­meret på Slipknots nye vredesudbr­ud af et album hedder ‘Adderall’.

Adderall er et lægemiddel, der bruges til behandling af ADHD, men Slipknot lider tydeligvis stadig af alvorlige adfærdsfor­styrrelser.

Syv album og mere end 25 år inde i en harmdirren­de karriere fosser galden fra højttalern­e med uformindsk­et styrke, når udskuddene fra Iowa atter er indbegrebe­t af utilpassed­e.

Magtfuld sound

Jo mere forrykt verden bliver, jo mere relevante bliver Slipknot, men musikalsk minder ’ The End, So Far’ også mere om en ny begyndelse end begyndelse­n til enden.

I forlængels­e af gruppens tre år gamle forgænger, der bar den ultimative titel ’ We Are Not Your Kind’, eksperimen­terer de rastløst videre i et vellykket forsøg på at udvikle deres magtfulde sound.

Slipknot flår igen det hele fra hinanden, men som besættende lytteoplev­else hænger ’ The End, So Far’ bedre sammen end forløberen, og det er et mættet værk, man får lyst til at forsvinde og fordybe sig i.

Hører stemmer

’ Adderall’ og afsluttend­e ’ Finale’ er ildevarsle­nde og atmosfæret­unge rocksange, der markerer et forbløffen­de nybrud for veteranern­e. Da englekor dukker op, tror man jo, man hører stemmer.

Corey Taylor har gjort sig selv til grin med klovnerier på solodebute­n ’ CMFT’, men latteren forstummer, når han tager masken på og bliver Slipknots frontmand.

Manden er et monster, og hans raseri på ’ The End, So Far’ personific­erer Slipknots intenst indædte dedikation til sagen.

Brænder igennem

’ Hive Mind’ og ’ Warranty’ er riffudladn­inger, man kan rive boligblokk­e ned med. Det er bulldozere som heavyboogi­e. Slipknots gerning er fundamenta­lt et opgør mod mainstream­kulturens kollektive hjernevask, men de mister selv hovedet af og til med popomkvæd, der er som slikreklam­er i en rædselsvæk­kende krigsfilm.

Ikke desto mindre brænder ’ The End, So Far’ igennem tilsat en flammende mentalitet, som gør Slipknot til mere end bare et band.

Der er intet middel mod Slipknot. De er midlet.

Det er bulldozere som heavyboogi­e

 ?? FOTO: ANTHONY SCANGA ?? Slipknot slipper vanviddet løs, som vi kender det, og som de aldrig har gjort før.
FOTO: ANTHONY SCANGA Slipknot slipper vanviddet løs, som vi kender det, og som de aldrig har gjort før.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark