Ekstra Bladet

’JEG ER MEGET UFORSTÅEND­E’

INTERVIEW: En berørt Prins Nikolai stiller i Ekstra Bladet op til sit første interview efter dronningen­s beslutning om at fratage ham og hans søskende deres prinse- og prinsesset­itler

- KASPER D. KOPPING kk@ eb.dk

Dronning Margrethes ældste barnebarn, 23- årige prins Nikolai, fortæller til Ekstra Bladet, hvad han tænker og føler, efter at hans farmor, dronningen, har meldt ud, at alle prins Joachims børn – det vil sige også prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena – fra 1. januar 2023 ikke længere skal bære titlerne prinser og prinsesse.

Sur, skuffet og berørt

Prins Nikolai kommer ud fra porten ved den lejlighed i København K, hvor han bor sammen med sin kæreste gennem flere år, Benedikte Thoustrup.

En kammerat holder klar i en ventende bil. Inden da går prins Nikolai velvilligt over mod Ekstra Bladets udsendte.

Han er sur. Skuffet. Berørt. Forstår slet ikke sin farmors beslutning.

– Hele min familie og jeg er selvfølgel­ig meget kede af det. Vi er, som mine forældre også har udtalt, i chok over denne her beslutning og over, hvor hurtigt det i virkelighe­den er gået, siger prins Nikolai og fortsætter:

– Jeg er meget uforståend­e over for, hvorfor det skal ske sådan her.

Måske på grund af den afslappede tøjstil efter fyraften på CBS ønsker han ikke blive filmet eller fotografer­et.

– Vi har i dag interviewe­t din far, prins Joachim, nede i Paris, og han så ud til at være meget berørt over situatione­n. Er du lige så berørt som ham?

– Ja. Det er vi allesammen. Jeg har ikke set klippet, men jeg har læst og hørt om det, så ja.

– Hvad betyder det her for dit forhold til din farmor, dronningen?

– Øøøøh, det er lidt i samme dur, som da min far blev spurgt. Jeg tror ikke, at det behøver at blive kommentere­t. Det, øhm ...

– Okay, så det giver lidt sig selv, eller?

– Ja. Det vil jeg mene.

Prins Nikolai fortæller, at det ikke er lang tid siden, at han fik besked om, at hans prinsetite­l bortfalder 1. januar:

– Jeg har ikke talt dagene op, men det kan ikke være længere end en lille uge siden, siger han.

– Hvordan var reaktionen ved den lejlighed i modsætning til nu, hvor det er fremme?

– Jamen, som sagt var vi chokerede. Men det er klart, at det rammer endnu hårdere nu, hvor det er blevet offentligg­jort, siger prins Nikolai, som ikke er bleg for at sætte ord på, hvordan humøret er.

– Vi er kede af det. Ja ... vi er påvirkede.

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt prins Nikolai om, hvorvidt det også kan være en god ting ikke fremover at skulle bære rundt på en forpligten­de prinsetite­l.

Udstødt

Vi ville gerne have hørt mere om det faktum, at prinsen og hans søskende føler sig udstødt.

Og så ville vi også gerne have haft svar på, om prins Nikolai føler, at forholdet til dronning Margrethe kan repareres, efter at hun har besluttet, at prinse- og prinsesset­itlerne i prins Joachims børns tilfælde skal fjernes.

Nikolai har dog travlt med at komme videre, da kammeraten holder ulovligt parkeret lige foran porten:

– Jeg bliver nødt til at smutte – jeg er ked af det. Jeg håber, I fik, hvad I kom efter, lyder afskedssal­utten fra den kommende eksprins.

En prins, som fra årsskiftet altså skal tiltales Nikolai, greve af Monpezat.

Det er klart, at det rammer endnu hårdere nu, hvor det er blevet offentligg­jort

Hele min familie og jeg er selvfølgel­ig meget kede af det Vi er, som mine forældre også har udtalt, i chok over denne her beslutning og over, hvor hurtigt det i virkelighe­den er gået

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? – Vi er kede af det. Ja ... vi er påvirkede, siger Prins Nikolaj, da Ekstra Bladet mødte ham i aftes. Dette billede stammer fra en tidligere begivenhed, da prinsen ikke ønskede at blive fotografer­et i aftes.
FOTO: RITZAU SCANPIX – Vi er kede af det. Ja ... vi er påvirkede, siger Prins Nikolaj, da Ekstra Bladet mødte ham i aftes. Dette billede stammer fra en tidligere begivenhed, da prinsen ikke ønskede at blive fotografer­et i aftes.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark