Stor ’ ros’ til eneherskeren
” Prinsetitlen er guld værd i snobeffekt
MED DEN brutale degradering af prins Joachims fire børn fra prinse- til grevestatus har Margrethe med et velrettet hug forvandlet det støvede kongelige teater, vi normalt keder os med, til et rent HBO- drama hen ad ’ Game of Thrones’.
FOR NU HVOR Knud den Store er død, og Nordsø- imperiet for længst er sunket i havet med England, Skånelandene, Norge og hertugdømmerne, er der ikke plads til alle de prinser og prinsesser i tredje geled. Der er ikke engang plads til Joachim og Marie. Men dem har hun heldigvis for længst landsforvist til Frankrig.
Det var nu også en snarrådig handling, som har fået alt for lidt ros. Hun viste sig samtidig som en meget nådig dronning, da hun lod Joachim beholde retten til at kalde sig kongelig højhed.
FOR HVOR MAGTESLØS Margrethe end er uden for slottets mange vægge, er hun ubestridt enevældig hersker inden for murene. Som Caligula udnævnte sin hest til senator, kunne hun om ikke gøre en gravhund til greve, så sagtens gøre det med prinser og prinsesser.
Og timingen var også perfekt. ’ Taking out the trash’- strategien, hvor man offentliggør problematiske historier gemt lidt af vejen under betragteligt større begivenheder, er udført helt efter bogen. Kongehuset har selv meddelt, at beslutningen blev taget i maj. Så det er næppe nogen tilfældighed, at de vælger at koge de fire forkerte prinser og prinsessen ned til grevestørrelse på ryggen af en russer- sprængt gasledning.
indtryk DET KUNSTNERISKE begynder dog at krakelere lidt, når dronningen bliver spurgt hvorfor.
Her hævder hun, at det er af hensyn til Nikolai, Felix, Athena og lille Henrik, at hun gør dem til fransk lavadel. Det er bedstemoderlig omsorg, må vi forstå.
Dronningens ’ hensyn’ svarer til onkel Stewarts fader, der lader bøjlen danse over sønnens blodige baller, mens han synger: Det gør mere ondt på mig, end det gør på dig!
TILBAGE TIL MOTIVET. For den H. C. Andersen- begejstrede dronning kunne jo blot have gjort som i Prinsessen på ærten. ’ Prinsesser var der nok af, men om det var rigtige prinsesser …’, som der står i eventyret. Men så havde hun risikeret, at det var Joachims lille prinsesse, der var den rigtige. Hende, der besad de sande menneskelige værdier, som en ægte prinsesse er gjort af.
Den gik naturligvis ikke. For det skulle jo være Marys små prinsesser. Sådan var det bestemt.
spin slår yderOG KONGEHUSETS ligere revner, for institutionen bliver naturligvis hverken styrket eller svækket, om der er fire eller otte, der skal kaldes kongelige højheder. Og slet ikke når de syv ikke får apanage.
Der er kun en, der kan blive konge og få offentlig forsørgelse indtil da. Og det er Christian. De syv andre skal klare sig selv. Ja, næsten klare sig selv. For prinsetitlen er guld værd i snobeffekt. Snart forhenværende prins Nikolai er nok ikke ked af det, den har gjort for hans model- karriere.
Og Mary og Frederik har nok tænkt, at sådan en prins- og prinsessetitel ikke er helt så meget værd, hvis der er otte frem for fire. Det fornemme bliver fortyndet af for mange af slagsen. Så væk med de fire forkerte prinser og prinsesse, og vupti blev deres egne børn dobbelt så fine. Og den snobeffekt, de skal leve af, tilsvarende forstærket. til VED AT GØRE MARGRETHE den onde i dette lille eventyr fremstår Frederik og Mary som nærmest uskyldige, selv om det er deres børn, der høster frugterne. Margrethe tog så at sige kuglen.
Det fortjener til gengæld ros. Men endnu større ros får hun den dag, hun gør sig selv til grevinde af Fredensborg.