Ekstra Bladet

BANDIDOS RYKKER IND I ’ HA- LAND’

HELT TÆT PÅ RIVALERNE: Rockerklub­ben Bandidos har åbnet nyt klubhus og er tilbage på Amager

- KRISTIAN KORNØ kkr@ eb.dk

Rockerklub­ben Bandidos er rykket ind i et klubhus på Amager. I går var der en slags show- off, da op mod 50 mand poserede foran den nye afdeling i København.

Billedet af de mange mænd i veste med rygmærker blev lagt på de sociale medier af et fremtræden­de medlem af rockerklub­ben. Opdatering­en blev fulgt af hjerter i Bandidos farver – rødt og gult – samt ordene: ’ Back in town’. Rockerklub­ben har tidligere haft et klubhus på Amager, men det fik en brat ende tilbage i september 2011. Bygningen i gule mursten på Amager Landevej blev nemlig torpederet af en lastbil med en sten på speederen, der bragede ind i siden af huset, så det fik store skader.

Ingen kom til skade ved påkørslen, og ingen er nogensinde dømt i sagen.

Smidt ud af HA

Amager har ellers i mange år været anset som et ’ Hells Angels- område’, men det er slut nu, hvor Bandidos er rykket ind i et hvidt hus med sort tag på den sydlige del af øen.

På vejen ud til huset passerer man forbi flere rideskoler og spredt bebyggelse. For enden af landingsba­nen ved Kastrup Lufthavn dukker bygningen op. Men da Ekstra Bladet ankommer, er der ingen spor af de mange mennesker på billedet.

En enkelt prospect står ved porten og svarer venligt på forespørgs­lerne om den nye afdeling. Forrest på hans vest er der et mærke, hvor der står Sydhavnen.

På den måde fremgår det, at nogle af medlemmern­e sandsynlig­vis stammer fra den afdeling, der tidligere havde hjemme på Speditørve­j.

Ekstra Bladets research viser også, at det tidligere mangeårige medlem af HA Jørgen ’ Fehår’ Rinke er en del af den nye afdeling.

Han blev sammen en håndfuld andre rockere smidt ud af HA og efterfølge­nde optaget i Bandidos. De øvrige eks- HA’ere indgår også i Bandidos på Amager.

Kold luft mellem klubber

Efter den Store Nordiske Rockerkrig blev der i 1997 lavet en såkaldt samarbejds­aftale, hvor de to rockerklub­ber populært sagt delte landet mellem sig. Men den blev sidste efterår revet over af Hells Angels, som ikke mente, at Bandidos overholdt flere af aftalens punkter.

Et af argumenter­ne var blandt andet, at Bandidos var for tæt på Loyal to Familia, fordi medlemmer af LTF øjensynlig­t var inviteret med til en klubfest.

Herefter optog Hells Angels en flok tidligere Bandidos- folk – heriblandt den forhenvære­nde Danmarkspr­æsident.

Efterfølge­nde har de to klubber på skift hugget flere tidligere medlemmer fra hinanden, og ifølge kilder med indsigt i miljøet er stemningen i øjeblikket kølig.

Hos Københavns Politi har man ingen kommentare­r til sagen.

– Men vi følger rocker- og bandemiljø­et tæt, oplyser Knud Hvass, som er chef for afdelingen for organisere­t kriminalit­et, Københavns Politi.

Det tidligere mangeårige medlem af HA Jørgen ’ Fehår’ Rinke er en del af den nye afdeling

 ?? PRIVATFOTO ?? Viser sig frem
Rockerklub­ben Bandidos poserede i går foran deres nye klubhus på Amager.
PRIVATFOTO Viser sig frem Rockerklub­ben Bandidos poserede i går foran deres nye klubhus på Amager.
 ?? FOTO: JESPER CENTERVALL ?? En lastvogn med en sten på speederen torpedered­e i 2011 gavlen på et nyåbnet Bandidoshu­s på Amager.
FOTO: JESPER CENTERVALL En lastvogn med en sten på speederen torpedered­e i 2011 gavlen på et nyåbnet Bandidoshu­s på Amager.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark