DET SKAL DU VIDE OM DIN PENSION
SÅ INDVIKLET BEHØVER DET IKKE AT VÆRE: Ekstra Bladets økonomiekspert giver dig her en liste med de spørgsmål, som du bør stille din pensionsrådgiver
Der går typisk mange år imellem, at pensionsordningen kigges efter i sømmene, og når det sker, får man som regel akut behov for rådgivning.
For – indrømmet – pension er indviklet. Mange tal, mange beregninger og mange fagudtryk, som skal oversættes.
Har man behov for hjælp, er det en god idé at booke et møde med en pensionsrådgiver i det selskab, hvor man har sin ordning.
Beder du om sådan et møde, er der især tre spørgsmål, du skal få svar på, og dem kan du blive klogere på herunder.
Hvad bliver det alt sammen til?
Du sparer op for at have økonomisk tryghed i den tredje alder. Men hvordan står det til lige nu, når man regner det hele med: pension, anden opsparing og måske noget friværdi i boligen?
Få lavet en konsekvensberegning på, hvordan du økonomisk er stillet, når du slutter med at arbejde, og hvis du fortsætter med at spare op, som du gør lige nu. Brug den viden til at beslutte, om du vil spare mere eller måske mindre op. Det er vigtigt, at offentlige ydelser er medregnet. Og du skal selv kunne give et bud på, hvornår du stopper.
Kan jeg nedsætte mine omkostninger?
Dine årlige omkostninger ved pension ligger typisk mellem 0,5 procent og 1,5 procent af din opsparing om året. Find ud af, hvad det koster, og om det kan gøres billigere.
Hvis du har pension i et pensionsselskab, kan det være vanskeligt at forhandle pris. Hvis du har pension i en bank, er der bedre muligheder. Alle omkostninger over en procent om året bør du kigge kritisk på.
Hvis du får omkostninger oplyst som et kronebeløb, altså f. eks. 500 kr. om året, så dur det ikke, og du har ikke fået alle omkostninger oplyst. Du skal i stedet bede om det såkaldte ÅOP ( årlige omkostninger i procent), som alle er forpligtet til at oplyse.
Hvad får jeg ud af det, hvis jeg sparer mere op?
Langt de fleste kan med fordel spare lidt mere op. Det er helt naturligt over et livsforløb, hvor vi har de største udgifter som yngre og den højeste løn senere i livet.
Ergo er det nemmere at spare op senere, og det handler især om, at de større udgifter – for eksempel bil, bolig og børn – er håndteret. Spørg din rådgiver, hvad du konkret får ud af at spare mere op. Det er igen en indviklet beregning, som du med fordel kan få de professionelle til at hjælpe med.
Det handler især om, at pension og folkepension påvirker hinanden, når din pensionsformue bliver tilstrækkelig stor.
I den forbindelse skal du undersøge, om du med fordel skal spare op med den såkaldte aldersopsparing; den giver nemlig ikke modregning i folkepensionen.
Spørg dig selv ...
Derimod behøver du ikke spørge din pensionsrådgiver ( eller nogen andre) om, hvordan du får et højere afkast, for det svar er meget simpelt: Så skal du investere i flere aktier og færre obligationer. Om det så er en god idé for netop dig, skal du selv beslutte.
Det er heldigt, at pension bygger sig op stille og roligt over mange år. Så din pensionsordning kan sagtens passe sig selv i årevis. Men du kan næsten altid forbedre noget, hvis du kigger på det. Jeg vil anbefale, at du går din pension igennem i hvert fald hvert femte år, og når din økonomiske eller familiemæssige situation ændres.
Din pensionsordning kan sagtens passe sig selv i årevis. Men du kan næsten altid forbedre noget, hvis du kigger på det