Ekstra Bladet

i øvrigt mener

-

at de eneste, som er virkelig glade, og som kan øjne en fed tid med balladen i kongehuset, selvfølgel­ig er alle de kulørte ugeblade med Billed- Bladet i spidsen. Lillebror Joachim er blevet kørt længere og længere ud af de fineste saloner. Det bliver interessan­t at følge, om hans apanage er i fare. Først blev han forvist til Sønderjyll­and – dernæst til et midlertidi­gt job i Paris ...

Visti Vester Solrød Strand

at pressen glemmer en vinkel på dronningen­s ændringen af prins Joachims børns titler. Det handler ganske enkelt om, at hun ikke vil sende aben videre til kronprins Frederik. Og på den måde undgår man en broderstri­d – det er smart og nok også fornuftigt.

Jørn Holm Andersen Tårnbypark Alle 45 Kastrup

at jeg ikke tror, at det er Putin, der har saboteret gasledning­erne, for hvorfor skulle han ville miste milliardin­dtægter? Jeg tror snarere, at blikket skal rettes mod de voldelige og sindssyge grønne bevægelser – de er efter min mening blevet sindssyge efter at have hørt, at flere lande vil åbne for fossil energi. Mærk jer mine ord: Disse grønne psykopater er parate til alt!

Bent Pedersen Alicante, Spanien

at man man burde rase! I november 2020 slagtede Mette alle mink i panik. Vi fik en regning på mere end 18 mia. kr., og nu giver man så igen tilladelse til minkproduk­tion. Så jo, vi kan rase, men det får ingen konsekvens­er – politikern­e er nærmest urørlige.

B. Torn Dragør

at det er positivt med Salling Groups indsats og tiltag for de ordblinde. Vi ordblinde har masser af talent

– og vi er ikke dumme. Det er ingen skam at indrømme, at man er ordblind – vi skal bare arbejde lidt hårdere og være mere velforbere­dte end de fleste andre.

Thomas Jensen Odense

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark