Ekstra Bladet

Ud med albuerne!

- – Helt ærligt?

MARINA BAY ( Ekstra Bladet): Selv med George Russell ( Mercedes) lurende bagfra er der gode muligheder for hårdt tiltrængte point til Kevin Magnussen og Haas i Singapore.

Startposit­ionen på bybanen betyder alt, og danskeren starter nier.

– Jeg tror, at det bliver svært at overhale her, konstatere­r Magnussen til Ekstra Bladet.

– Det er bare at hænge på og håbe, at pace og dækslid holder.

Typisk byder løbet på en et- stopper i stil med Monaco, hvor timingen af pitstoppet er bedste overhaling­smulighed.

Jokeren er vejret. Selv om det kun engang tidligere har regnet under grandprixe­t på Ækvator, tyder prognosen på en våd start.

Der er 80 procents sandsynlig­hed for nedbør i timerne op til starten og 60 procent undervejs. Uden biler på banen tørrer den ikke lige med det samme.

– Hvor jeg starter, er det fint med tørt vejr, men det er ikke værd at tænke over, for vi kan ikke gøre noget ved det. Vi ser på vejret, når vi vågner i morgen og tager den derfra, siger Magnussen.

Vil have dobbeltpoi­nt

Teamchef Günther Steiner understreg­er, at det er muligt at score point med begge biler, hvilket han håber på af en god grund.

Haas’ største konkurrent i konstruktø­r- VM, Alpha Tauri, er et kun et point efter, men både Pierre Gasly og Yuki Tsunoda kvalificer­ede sig i top ti.

Fra sin startposit­ion som syver har franskmand­en planer om at stikke albuerne ud.

– Det er jeg som regel ret god til. Jeg forventer et defensivt løb, hvis det er tørt. Vi har hurtige biler bag os. Men jeg ser altid fremad, siger han til Ekstra Bladet.

George Russell nede på 11. pladsen er ude af position, og det er Max Verstappen på ottendepla­dsen i den grad også.

Men selv i Singapore kommer de absolutte tophold til at stikke af, forudser Gasly.

– Det bliver ikke svært for Max at komme forbi med hans fart. Lige her er det lidt sværere, så måske går der 15 omgange, før han fører, griner han.

– Ja! Jeg tror, at han er sikker på podiet. Ferrari ser gode ud, det bliver ikke nemt her, men han har lige vundet syv på stribe, så han ser stærk ud, siger Gasly.

 ?? FOTO: ANDY HONE/ HAAS F1 TEAM ?? Tom Kristensen arbejder som ekspert for Viaplay denne weekend og den næste.
FOTO: ANDY HONE/ HAAS F1 TEAM Tom Kristensen arbejder som ekspert for Viaplay denne weekend og den næste.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark