Ekstra Bladet

ØNSKETRÆNE­REN

Det var den klare forventnin­g, at Morten Olsen på et tidspunkt ville blive dansk landstræne­r. Den titel fik han endelig i 1999, og fra 2000 indledte han en 15 år lang periode med et stort aftryk på dansk fodbold

- ALLAN LYKKE flash@ eb

– Jim Stjerne Hansen, du var generalsek­retær i DBU i 1999, da der skulle findes en landstræne­r efter Bo Johansson. Det lå vel ligesom på den flade, at det skulle være Morten Olsen?

– På det tidspunkt var vi jo nået dertil, at det med Brøndby, hvor han blev fyret, var kommet på afstand. Mange betragtede det allerede som naturligt, at det skulle være Morten, da vi ansatte Bo Johansson i 1996, men da var vi ikke rigtig klar til det i DBU.

– Da vi præsentere­de Bo ved et pressemøde dengang, er det mit indtryk, at journalist­erne forventede, at det var Morten Olsen, der var valgt. Så der var en del skuffelse at spore.

– Så kom det i 1999. Morten var vel glad?

– Ja, og det passede fint med, at han var røget ud i Ajax.

– Han var blevet fyret alle steder, han var træner: Brøndby, Köln, Ajax?

– Det sagde han jo, man skulle have prøvet for at være rigtig god, og det bekræfter historien. Mourinho er også blevet fyret adskillige gange.

– Morten havde debut i juli 2000 med en kamp mod Færøerne?

– Det var han ikke begejstret for. Allan Simonsen var træner for Færøerne. ’ Det var da også noget at starte med’, kan jeg huske, han sagde. Men trods alt vandt vi med 2- 0.

– Han var landstræne­r i 15 år og nåede at sætte et gevaldigt aftryk på dansk fodbold?

– Det synes jeg jo. Han var en ønskelands­træner, og for mig forblev han at være det. Jeg forlængede med ham mange gange, og hver gang forhørte jeg mig med spillertru­ppen, og der var aldrig tvivl om, at han var den bedste.

– Så når regnebrætt­et skal gøres op, var Morten Olsen en succes?

– Så ubetinget. Han fik os til flere VM- og □M- slutrunder. □n unaturligt flot bedrift for et land af Danmarks størrelse.

– Ser du stadig noget til ham?

– Det gør jeg, men han bor jo i Belgien. Vi høres ved en gang imellem, og så snakker vi også sammen, når han er i Danmark.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark