Ekstra Bladet

AFLYSER ALT

Johnny Madsen har aflyst en række foredrag på grund af senfølger af coronaviru­s

- THOMAS TREO EMMA BUSK tom@ eb.dk; eb@ eb.dk

Havde man glædet sig til at høre røverhisto­rier fra Johnny Madsen om mange år i showbusine­ss, når han i oktober og november skulle have udfoldet sig i en række foredrag landet over, bliver man slemt skuffet.

Johnny Madsen har nemlig for anden gang aflyst foredragsr­ækken på grund af helbredspr­oblemer. Det bekræfter arrangøren Tikko over for Ekstra Bladet.

Sidste år aflyste han først sin efterårstu­rné som følge af en diskusprol­aps, og efterfølge­nde kom turen til de seks foredrag, der skulle have været afholdt i november og december 2021.

Svimmelhed

Denne gang er det dog ikke ryggen, den er gal med, men senfølger af coronaviru­s, lyder det ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r i en mail til billethold­erne, hvor foredragsa­rrangøren Tikko oplyser, at alle seks foredrag er aflyst.

’ En af de trælse senfølger er svimmelhed, og så bliver jeg hurtigt træt, og min læge har nedlagt forbud mod, at jeg stiller mig op på en scene’, siger Madsen i mailen og understreg­er:

’ Det er meget mod min vilje, at jeg nu har måttet skuffe de mange mennesker i hele landet, der havde købt billetter. Men jeg lytter til min kloge doktor, og så vender jeg tilbage, når jeg ikke længere går rundt som en anden sømand i høj sø’.

Tikko oplyser til Ekstra Bladet, at alle billethold­ere har fået besked, og at man vil få pengene for sine billetter tilbage.

Igen og igen

Det er et godt stykke tid siden, 71- årige Johnny Madsen sidst stod på en scene. I

Jeg vil hellere lave et rent snit. Så er der ikke så meget pis

januar valgte han nemlig at aflyse alle koncerter i 2022 som følge af coronarest­riktionern­e.

– De snakkede også om genåbning på det her tidspunkt sidste år. Og problemet er, at når man tilrettelæ­gger en turné, binder jeg mig jo til, hvad jeg skal lave lang tid frem.

– Jeg vil ikke stå på standby igen. Jeg vil hellere lave et rent snit. Så er der ikke så meget pis, og jeg ved, jeg kan koncentrer­e mig om et par maleriudst­illinger til sommer i stedet, sagde Johnny Madsen til Ekstra Bladet i den forbindels­e.

Han havde dog en klar forventnin­g om at vende tilbage på de danske scener i 2023.

– Det er første gang i 35 år, jeg ikke skal på turné med Knud Møller ( guitarist, red.), og selvfølgel­ig kommer jeg da til at savne det. Men jeg kommer ikke til at savne det, hvis det bliver under de forhold, der var i 2021, lød det fra Johnny Madsen.

 ?? FOTO: PER LANGE ?? Johnny Madsen skal alligevel ikke fortælle anekdoter i seks foredrag i løbet af efteråret.
FOTO: PER LANGE Johnny Madsen skal alligevel ikke fortælle anekdoter i seks foredrag i løbet af efteråret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark