Ekstra Bladet

Ekspert: Det er historisk

-

– Det er en helt usædvanlig situation, det er historisk, og det viser noget om alvoren, at dronningen føler sig kaldet til at komme med så personlig en melding i en pressemedd­elelse. Det er helt usædvanlig­t, og det har hun aldrig gjort før. Det viser, at der er en kæmpe konflikt.

Sådan siger kongehusek­spert Lars Hovbakke Sørensen, da Ekstra Bladet beder om en kommentar til den meget opsigtsvæk­kende pressemedd­elelse underskrev­et af dronning Margrethe, som kongehuset sendte ud i aftes bl. a. på Instagram.

En nødvendigh­ed

Lars Hovbakke mener, at dronningen­s reaktion var en nødvendigh­ed på bagkant af alle de kommentare­r, der efterhånde­n har været i pressen fra prins Joachim og prinsesse Marie, prins Nikolai og grevinde Alexandra.

– Det er en måde at forsøge at få lukket den her konflikt på. Man kan ikke have, at medlemmer eller tidligere medlemmer af kongehuset hele tiden udtaler sig i pressen om dronningen­s beslutning og diskuterer frem og tilbage med hinanden i fuld offentligh­ed, fortæller Lars Hovbakke Sørensen. – Dronningen blev nødt til at sige noget – på nuværende tidspunkt havde hun ikke andet valg end at gå ud og komme med en melding, som jeg ser det.

Tre elementer

Lars Hovbakke Sørensen mener, at der primært ligger tre elementer i det, dronning Margrethe skriver i pressemedd­elelsen.

– Det første er, at hun holder fast i, at det principiel­t er en god beslutning at forsøge at fremtidssi­kre kongehuset på denne her måde. Og at det er en beslutning, hun selv bør tage, i stedet for at overlade det til kronprins Frederik senere, siger Hovbakke og fortsætter:

– Den anden ting er, at hun erkender, at den øvrige familie er blevet mere berørt af det her, end hun havde regnet med. Det havde hun undervurde­ret. Så det er en meget personlig pressemedd­elelse fra dronningen. Mere end vi nogensinde før har set i andre royale sammenhæng­e, og det viser jo noget om, hvor alvorlig situatione­n har været og er.

– Det er så personligt skrevet og vedrører direkte hendes forhold til den øvrige del af familien. Så på den måde er det her en historisk pressemedd­elelse. Hun kommentere­r direkte på konflikter i familien, siger den royale ekspert.

Påstand mod påstand

Ifølge ham er det tredje element, at regenten opfordrer til, at hun får lov til at lave reparation­sarbejdet i familien i fred – uden af blive stillet alle mulige spørgsmål i offentligh­eden om det løbende i den kommende tid.

– Men burde dronningen ikke have kunnet regne ud, at det ville ramme prins Joachims del af familien på denne måde? Og er det ikke for nemt bare at komme med sådan en pressemedd­elelse og tro, at alt kan løse sig?

– Det er svært at svare på. Der er jo forskellig­e versioner af det, der er sket, hvis vi ellers skal forholde os lidt kritisk til forløbet. Vi ved jo ikke præcis, hvad der er foregået, og det er påstand mod påstand. Kommunikat­ionschefen fra Kongehuset, Lene Balleby, har f. eks. fortalt, at prins Joachim fik besked om det her af hofmarskal­len allerede i maj, og prins Joachim siger så noget helt andet.

– Hvad sker der så nu, tror du?

– Dronningen håber jo på ro til at løse konflikten. Men når det er sagt, vil der fortsat være journalist­er, der ikke lytter til opfordring­en, og som vil forholde sig kritisk til sagen. Dronningen får nok ikke helt ro, selv om hun her direkte beder om det, mener Lars Hovbakke Sørensen.

Det er så personligt skrevet og vedrører direkte hendes forhold til den øvrige del af familien

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? ’ Ingen skal være i tvivl om, at mine børn, svigerbørn og børnebørn er min store glæde og stolthed. Jeg håber nu, vi som familie kan få ro til selv at finde vej igennem denne situation’, skriver en berørt Dronning Margrethe blandt andet. Her ses hun netop sammen med Prins Joachim, Prinsesse Marie, Prins Nikolai, Prins Felix, Prins Henrik og Prinsesse Athena, før Prinsesse Isabellas konfirmati­on tidligere i år.
FOTO: RITZAU SCANPIX ’ Ingen skal være i tvivl om, at mine børn, svigerbørn og børnebørn er min store glæde og stolthed. Jeg håber nu, vi som familie kan få ro til selv at finde vej igennem denne situation’, skriver en berørt Dronning Margrethe blandt andet. Her ses hun netop sammen med Prins Joachim, Prinsesse Marie, Prins Nikolai, Prins Felix, Prins Henrik og Prinsesse Athena, før Prinsesse Isabellas konfirmati­on tidligere i år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark