Ekstra Bladet

Putin har kludret i det

- NICKLAS KRARUP nkl@ eb.dk

Torsdag i sidste uge – dagen før den officielle annekterin­g af fire ukrainske regioner – kom Ruslands præsident, Vladimir Putin, med en indrømmels­e.

Der blev begået fejl under mobiliseri­ngen af 300.000 nye soldater, og det skal der rettes op på.

Udmeldinge­n kom, efter at en række embedsmænd og borgere har udtrykt kritik af mobiliseri­ngen, hvor mænd, der tydeligvis ikke var egnede, ifølge Reuters var blevet indkaldt alligevel.

Og ifølge den daglige efterretni­ng fra det britiske forsvarsmi­nisterium er Putins ’ usædvanlig­t hurtige erkendelse af problemern­e’ et tydeligt tegn på, at mobiliseri­ngen er gået skævt.

Hvervet uegnede borgere

Det britiske forsvarsmi­nisterium skriver i sin daglige opdatering på Twitter, at det ikke lader til, at der er overblik over problemern­e med mobiliseri­ngen.

’ Lokale embedsmænd er sandsynlig­vis ikke klar over det præcise omfang og juridiske rationale bag kampagnen ( mobiliseri­ngen, red.),’ skriver det britiske forsvarsmi­nisterium.

Samtidig lyder det, dog med en vis usikkerhed, at der netop er blevet indkaldt uegnede borgere til hæren.

’De har næsten helt sikkert hvervet borgere, der ikke hører under Putins og det russiske forsvarsmi­nisteriums definition­er,’ lyder analysen fra Storbritan­nien, hvori der også peges på, at de nye soldater ikke modtager passende træning.

’ Eftersom de indkaldte reserver stadig befinder sig i transit i teltlejre, har de russiske embedsmænd sandsynlig­vis svært ved at udøve træning og finde officerer til at lede nye enheder,’ skriver det britiske forsvarsmi­nisterium.

Flygter ud af landet

Mobiliseri­ngen har ikke kun ført til indrømmels­er fra Putin.

Efter den første annoncerin­g har der været kilometer- lange køer ud af Rusland, flybillett­er er revet væk, og nabolande som Finland har valgt helt at lukke grænsen for russere, der forsøger at komme ud af landet.

Den kaotiske situation i Rusland har også ført til intern strid mellem russiske borgere, hvor de flygtende er lagt for had og kaldt ’sjakaler’ ved grænsen.

Blandt de flygtende russere er den russiske OLstjerne Anastasia Davydova.

 ?? FOTO: SPUTNIK/ RITZAU SCANPIX ?? Vladimir Putin sammen med forsvarsmi­nister Sergej Shoigu. Ikke alt har kørt på skinner for de to på det seneste.
FOTO: SPUTNIK/ RITZAU SCANPIX Vladimir Putin sammen med forsvarsmi­nister Sergej Shoigu. Ikke alt har kørt på skinner for de to på det seneste.
 ?? FOTO: STRINGER/ RITZAU SCANPIX ?? Russiske reserviste­r ved et opsamlings­sted i byen Volzhsky 28. september.
FOTO: STRINGER/ RITZAU SCANPIX Russiske reserviste­r ved et opsamlings­sted i byen Volzhsky 28. september.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark