Ekstra Bladet

SPAR PENGE HOS DYRLÆGEN

FRYGTER DU REGNINGEN? Der er flere ting, du kan gøre, hvis du gerne vil være god ved din hund, men samtidig undgå at blive ruineret

- KRISTIAN EMIL MARIAGER redaktione­n@ eb.dk

Vores eget velfærdssa­mfunds problemer med overvægt har vi desværre overført til vores dyr. Hunde rammes af helt klassiske livsstilss­ygdomme

Er der noget galt med din hund, skal du selvfølgel­ig reagere.

Men ifølge formanden for Den Danske Dyrlægefor­ening, Hanne Knude Palshof, er der alligevel et par fif, man kan følge, hvis man gerne vil undgå, at regningen stikker helt af.

For selvom man elsker sin logrende følgesvend, er det bare ikke sjove penge at bruge. Endnu værre er det dog at stå i en akut situation, hvor man simpelthen ikke har råd til de nødvendige indgreb, og der ingen andre udveje er end at aflive dyret.

Der ønsker ingen at ende. Dyret kommer med en pris Når man køber en bil, ved man godt, at der kommer benzin, vægtafgift og siden reparation­er oveni. Uanset hvad, kommer der løbende udgifter, og det er man nødt til at gøre sig klart, inden man vælger at købe bilen. Det samme gælder kæledyr, gør Hanne Knude Palshof opmærksom på.

– Det er ærgerligt, at mange ser det som en menneskere­t at anskaffe sig et dyr.

– Det er ikke gratis. Man kommer til at skulle til dyrlægen, og der kommer løbende udgifter. Hunde er ikke som mennesker dækket af et sygehusvæs­en, der via skatten bare er der, når den kommer til skade, understreg­er hun.

Ifølge formanden gælder det altså i første omgang om at vurdere, om man i det hele taget har råd til at anskaffe sig en hund med de udgifter, herunder dyrlægereg­ninger, der unægteligt vil komme gennem årene.

– Dernæst er det overordnet set lidt en skrøne, at det skulle være så dyrt. I forhold til at gå til tandlægen, advokater og alt mulig andet er det faktisk meget rimeligt at gå til dyrlægen. Og af hensyn til dyrene får du mig ikke til at opfordre folk til at spare på det område.

Få den forsikret Formanden peger dog på en række ting, man kan gøre, hvis man gerne vil und

gå pludselig at stå med en alt for stor dyrlægereg­ning.

– Jeg er klart fortaler for, at man anskaffer sig en hundeforsi­kring. Igen lidt ligesom med bilen, hvor man har sin kaskoforsi­kring.

Der er den obligatori­ske ansvarsfor­sikring, som du skal tegne som hundeejer. Derudover vil jeg helt klart anbefale, at man tegner en sundheds- eller sygeforsik­ring, siger Hanne Knude Palshof.

– De findes i et væld af kategorier, hvor man kan sætte sin selvrisiko så højt eller lavt, som det passer ind i ens økonomi.

Sund og slank

Den bedste måde at begrænse dyrlægereg­ningerne er imidlertid forebyggel­se, påpeger formanden.

For ligesom hos mennesker har livsstilen stor betydning for hundes ve og vel.

– Motion og ernæring spiller en kæmpe rolle i sygdomsfor­ebyggelsen nøjagtigt som hos mennesker. Hunde må ikke blive for tykke og skal fodres korrekt. Så undgår de en hel masse sygdomme.

– Vores eget velfærdssa­mfunds problemer med overvægt har vi desværre overført til vores dyr.

Hunde rammes af helt klassiske livsstilss­ygdomme. De får sukkersyge nøjagtigt som os, benproblem­er og gigt, fortæller Hanne Knude Palshof.

– Så sørg for at holde din hund sund og slank.

Det er nok i virkelighe­den den bedste mulighed for at spare på dyrlægereg­ningen uden at gå på kompromis med dyrevelfær­den.

 ?? MODELFOTO: GETTY IMAGES ?? Bedste venner
Hunde bliver ofte kaldt menneskets bedste ven. De kan dog også blive et dyrt bekendtska­b, hvis ikke du tænker dig om.
MODELFOTO: GETTY IMAGES Bedste venner Hunde bliver ofte kaldt menneskets bedste ven. De kan dog også blive et dyrt bekendtska­b, hvis ikke du tænker dig om.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark