Ekstra Bladet

ANTIPARTIE­T STÅR STÆRKT

- Mads Kastrup

UANSET HVAD Mette Frederikse­n siger i dagens åbningstal­e, bliver det en valgtale.

Og angående valg – der ifølge de fleste udskrives i denne uge – er det interessan­t, at partiet med den største øjeblikkel­ige tilslutnin­g i Danmark faktisk ikke er statsminis­terens. Vi taler derimod om et parti, vi her på pladsen har fremhævet før: ’ Antipartie­t’.

I BERLINGSKE oplyser direktør Jesper Claus Larsen i firmaet Electica, der udarbejder vælgeranal­yser, at man for nylig har spurgt, om vælgerne i ’ almindelig­hed’ har tillid til de danske politikere.

I 2019 svarede 51 procent af vælgerne ja. Nu er tallet faldet til 26 procent.

VED VALGET i 2015 erklærede seks ud af ti danskere ifølge en anden måling, at de havde ’ meget lille tillid’ til politikere i al almindelig­hed. Ved valget før – i 2011 – var det hver tiende vælger, der havde meget lille tillid til politikern­e.

Tilliden steg faktisk sidste år under coronakris­en. Ikke mindst tilliden til netop Mette Frederikse­n. Men vælgerne er åbenbart tilbage i følelsen af afmagt, når det gælder politikern­e og det politiske system. Hvilket i så fald indbefatte­r hele Folketinge­t.

STATSMINIS­TEREN vil fra Folketinge­ts talerstol i dag tale om krise i verden. Krise i Europa. Krise i Danmark. Det gælder om at holde sammen, vil hun formane.

Og Mette Frederikse­n vil i sin åbningstal­e sige ’stem på mig’. Hun vil ytre dette på alle de måder, man kan, uden direkte at sige det. Med ydre fjender og gigantiske omvæltning­er, der kommer udefra, er det ikke tid til indbyrdes strid, vil omkvædet lyde. Det er alvorligt, vil hun sige. Meget alvorligt.

Og hun vil have ret.

NOGLE VIL NIKKE anerkenden­de ad lederen af Socialdemo­kratiet. Det eneste parti, der ifølge målinger kan mønstre mere end 20 procent af vælgerne i øjeblikket.

Andre vil ryste på hovedet ad Frederikse­n med tanke på regeringen­s utilstrækk­elige 2030- plan og statsminis­terens formøbling af tillid ved med minksagen at have lagt embedsværk­et i ruiner og bragt demokratie­t i kritisk tilstand.

HUN KAN NATURLIGVI­S trøste sig med at se til højre. Hvor det borgerlige Danmark fortsat ligner en svagbørnsk­oloni, hvis udflugtsbu­s er væltet. Og hvor Mette Frederikse­ns ene direkte konkurrent endda i tilgift er havnet i en soloulykke.

Men hverken statsminis­teren, hendes modstander­e eller for den sags skyld hendes støttepart­ier kan hævde, at danskerne har tillid til dem ved dette valg.

Tværtimod har den tilsynelad­ende aldrig været lavere. Og tingenes tilstand sjældent været værre.

Vælgerne er åbenbart tilbage i følelsen af afmagt, når det gælder politikern­e og det politiske system

 ?? FOTO: IDA MARIE ODGAARD/ RITZAU SCANPIX ?? Statsminis­ter Mette Frederikse­n vil fra Folketinge­ts talerstol i dag tale om krise i verden. Krise i Europa. Krise i Danmark.
FOTO: IDA MARIE ODGAARD/ RITZAU SCANPIX Statsminis­ter Mette Frederikse­n vil fra Folketinge­ts talerstol i dag tale om krise i verden. Krise i Europa. Krise i Danmark.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark