Ekstra Bladet

DON Ø: KVIST MANGLER ERFARING

Flemming Østergaard mener, at William Kvist er for uerfaren til sit arbejde i FC København, ligesom Ståle Solbakken fik en uskøn afsked i hovedstads­klubben. Kvist kan ikke genkende det billede

- SAAD AHMAD sa@ eb.dk

Flemming Østergaard har travlt.

’ Don Ø’ er nemlig mentor for en gruppe unge, som han hjælper. Derudover holder Flemming Østergaard diverse foredrag, og så er han i gang med at skrive to bøger.

Men den tidligere FCKboss har dog stadig tid til at se alle københavne­rnes kampe.

Ekstra Bladet mødte Flemming Østergaard mandag aften til premieren på Lars von Triers ’ Riget Exodus’ i Imperial i København, hvor han satte ord på situatione­n i FC København, der for nylig har ansat Jacob Neestrup som cheftræner med Hjalte Bo Nørregaard som assistent.

– Lad os kigge fremad. Vi har fået en fantastisk dygtig træner. Et stort talent, og så er Hjalte kommet med. Så du kan sige, at der er kommet et såkaldt FCKdreamte­am. Så jeg er meget optimistis­k omkring fodbolddel­en, fortæller Flemming Østergaard til Ekstra Bladet.

Men han savner mere ekspertise i klubben.

– Jeg så gerne, at der kom lidt mere ekspertise ind omkring det fodboldfag­lige i FC København.

– Kan du prøve at sætte nogle flere ord på det?

– Der er jo ikke så mange ord at sætte. Der er en, der har forstand på fodbold, som har fået en umulig opgave – synes jeg – i en alt for ung alder i William Kvist, som sidder i bestyrelse­n.

– William kan ses på to måder. En fantastisk spiller, der har betydet utrolig meget for FC København. Men som leder og medansvarl­ig for Skandinavi­ens største fodboldklu­b, der mener jeg – og det sagde jeg også, da han fik ansvaret – at der er han lidt for grøn.

– Så du mener ikke, at William Kvist er god nok til opgaven?

– Det har jeg ikke sagt. Jeg har sagt, at han er for uerfaren. Man kan altid kigge tilbage. Allerede omkring Ståles ( Solbakken, red.) afgang og den uskønne måde, det skete på. Og så ved ansættelse­n af Thorup ( Jess, red.), og hvad der ellers er sket.

Sammen med bestyrelse­n i Parken Sport & Entertainm­ent valgte Kvist at afskedige Solbakken i efteråret 2020. FC København ville i en anden retning, og det var med Jess Thorup som ny leder i det sportslige setup.

Genkender det ikke

Ekstra Bladet har efter Flemming Østergaard­s udtalelser været i kontakt med William Kvist, der er bestyrelse­smedlem i FC København.

Kvist har ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview, men han skriver i en sms til Ekstra Bladet, at han har svært ved at genkende det billede, som ’ Don Ø’ tegner.

Herefter refererer Kvist til en besked fra februar 2021, hvor Flemming Østergaard angiveligt roste William Kvist for indkøb og den sportslige stab med

Jess Thorup.

Videre skriver William Kvist til Ekstra Bladet, at Flemming Østergaard­s udtalelser ikke gavner FC København.

’ Vi har vundet mesterskab­et og gået i Champions League. Jeg kender Flemming som en person, der altid har ønsket klubben det bedste.

Det gavner ikke klubben at føre den her dialog gennem pressen. Han er altid velkommen til at ringe til mig’, lyder de afsluttend­e ord fra William Kvist.

Jeg har sagt, at han er for uerfaren.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark