Ekstra Bladet

KÆMPE AFTALE

Sportsligt er Kevin Magnussen og Haas i krise, men der venter en meget stor, positiv nyhed for teamet i nær fremtid

- hut@ eb.dk

MARINA BAY ( Ekstra Bladet): Med den fortsatte stribe af pointløse grandprixe­r kræves et par store resultater fra Kevin Magnussen og Mick Schumacher for ikke falde længere tilbage i konstruktø­r- VM end den nuværende ottendepla­ds.

Midt i krise og frustratio­ner venter imidlertid en positiv nyhed med stor betydning for muligheder­ne næste sæson. Haas står til at miste mange millioner i præmiepeng­e takket være de manglende resultater, men de bliver til fulde erstattet af, hvad der er på vej.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r er det lykkedes teamet at lande en stor internatio­nal titelspons­or, der præsentere­s senere på måneden.

Der skulle være tale om et anerkendt amerikansk selskab med tilstedevæ­relse i hele verden.

Fadæser skræmte

Dmitrij Mazepins Uralkalisp­onsorat stod i 150 millioner kroner ( 20 millioner dollars) årligt. Dette er større; formentlig over 200 millioner kroner.

Denne gang har teamet og bossen Günther Steiner gjort sit hjemmearbe­jde. Fadæserne med først fusentaste­rne fra energidrik­ken Rich Energy og siden den russiske oligark skræmte og måtte for alt i verden ikke gentages.

– Jeg sagde efter bruddet med Uralkali, at vi ikke havde travlt, og vi prøver at gøre det på den rigtige måde. Om vi opnår det eller ej, er en anden historie, sagde Günther Steiner i sommer.

Hypen om Formel 1 – især i USA – kombineret med, at Haas efter de skrækkelig­e 2020- 2021- sæsoner har vendt skuden og igen kan levere sportslige resultater mærkes på markedet.

Steiner erklærede sig overrasket over, hvor mange selskaber der seriøst overvejer at blive partnere til både større og mindre sponsorate­r.

– Der har været reel interesse, og folk ser også, at vores performanc­e peger i den rigtige retning. Folk med visioner går med et skib på vej opad, for de ved, at det er det rigtige tidspunkt. Mange er interesser­ede, sagde han.

Strategien for Haas’ udvidede marketings- og salgsafdel­ing er et større fokus på at blive Amerikas hold. Tidligere har man ignoreret hjemmemark­edet, fordi Formel 1 handlede om at udbrede kendskabet til Gene Haas’ CNC- maskiner internatio­nalt.

Efter Netflix- hit

Men det er skiftet i takt med Netflix- hittet ‘ Drive to Survive’s sejrsgang i USA, hvor der næste år køres løb både i Miami, Austin og Las Vegas.

Til 2023 er det realistisk­e mål, at Haas rammer sit budgetloft. Det er lidt lavere end de store teams på grund af konstrukti­onen, hvor man køber mange dele hos Ferrari og dermed sparer både udvikling og produktion.

Derfor ender loftet i størrelses­ordenen 120- 125 millioner dollars, hvilket stadig er henved 20 millioner dollars mere, end der er at lege med i år.

Nogle af pengene kommer til at gå til bedre forhold for sponsorern­e og deres gæster. Men så meget som muligt ryger i bilen og raceteamet med ambitionen om at tage yderligere sportslige skridt fremad.

Folk med visioner går med et skib på vej opad

 ?? FOTO: ANDY HONE/ HAAS F1 TEAM ?? Trods formkrisen er der en meget positiv nyhed på vej for Kevin Magnussen og Haas.
FOTO: ANDY HONE/ HAAS F1 TEAM Trods formkrisen er der en meget positiv nyhed på vej for Kevin Magnussen og Haas.
 ?? ??
 ?? ??
 ?? FOTO: GLENN DUNBAR/ HAAS F1 TEAM ?? Haas’ titelspons­or til næste år er på plads.
FOTO: GLENN DUNBAR/ HAAS F1 TEAM Haas’ titelspons­or til næste år er på plads.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark