Ekstra Bladet

Kokken har ordet: ’ Jeg dyrker elitesport’

- CASPER SOBCZYK

Jeg har kun oplevet stoffer på én restaurant. Der var til gengæld også mange, som både blev taget på lokummerne og i omklædning­en

RESTAURATI­ONSBRANCHE­N har altid været meget udskældt: Vi er dumme, sexister, har dårlige arbejdsfor­hold, og det flyder med narko.

Den generelle opfattelse af kokke har i mange år været, at vi går meget i byen, drikker og tager stoffer.

❘ gamle dage skete det da også ofte, at tjenerne stjal, og kokkene var skidefulde og sloges i køkkenet. Du var simpelthen nødt til at være fuld, så du kunne holde den kørende. Senere kom narkoen og tog over.

Heldigvis har meget ændret sig, og i dag er branchen ikke hårdere ramt end så mange andre.

Jeg har kun oplevet stoffer på én restaurant. Der var til gengæld også mange, som både blev taget på lokummerne og i omklædning­en.

Det var meget ubekvemt for mig, men jeg var der for at lære.

Jeg synes ikke, det hører sig til i et køkken, og de steder, jeg har været chef, har jeg altid fra starten sagt til medarbejde­rne, at de skal være fuldstændi­g friske, når de møder ind.

JEG HAR ALTID haft så høje krav til mig selv og mit køkken og til det, jeg vil nå i min karriere, at det ikke er foreneligt med rusmidler.

Kun en enkelt gang har jeg oplevet, at en kok troede, jeg jokede med, at han ville blive fyret. Men jeg accepterer det ikke.

Jeg kan acceptere, at kokkene drikker en bajer klokken 21, når de næsten er færdige. Herregud, fair nok. Så længe de ikke skærer sig i fingeren og kan holde til det. De er voksne mennesker.

Og hvad de laver i deres fritid, er jeg også fuldstændi­g ligeglad med. Så længe det ikke påvirker arbejdet.

MEN AT VÆRE KOK på højt niveau er faktisk lidt ligesom at være elitesport­sudøver.

Du kan heller ikke være svært overvægtig, hvis du skal performe i 12 timer i køkkenet. Jeg har arbejdet med flere store mænd og damer, og knæene bliver ødelagt af det.

Det var jo Thomas Rode, der startede sundhedsbø­lgen i restaurati­onsbranche­n, da han gik over til palæo og begyndte at træne. Og folk tænkte bare: ’ Hvad fanden laver du? Skal du deltage i Mr. Fitness?’

DU ER BARE nødt til at holde dig i form, når du skal præstere så længe ad gangen flere dage i streg.

Så går det ikke, at du fylder dig med junkfood og for lidt søvn.

Og lige med junkfood og søvn vil nogle måske mene, at jeg er et klassisk eksempel på alt det, man ikke må gøre.

Men jeg har heldigvis adhd’en til at trække mig i den anden retning.

 ?? ?? Capa- kok Casper Sobczyk.
Capa- kok Casper Sobczyk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark