Ekstra Bladet

CRUISE CONTROL

HOUSTON, WE HAVE A PROBLEM! De danske reserver vandt som ventet over USA, men man blev sandelig ikke blæst bagover

-

USA 24 Danmark 33

Danmark er klar til gruppefina­len mandag mod Egypten og har selv muligheden for at sikre sig førsteplad­sen i gruppen, hvis kampen bliver vundet.

Til kampen kommer en stribe danske reserver med frisk spilletid i ben og arme efter lørdagens kamp mod USA, ligesom flere af de største stjerner helt blev sparet.

Og så begynder det godt nok at halte med opløftende ting at fortælle efter opgøret mod den i håndboldmæ­ssig forstand er noget af en miniput. Nybegynder dækker næsten bedre.

For Danmark vandt godt nok opgøret 33- 24, men det var en semi- tam omgang, Danmark leverede. Selvfølgel­ig er det svært at opnå de samme resultater, når Niklas Landin, Mikkel Hansen og Simon Pytlick tilbringer hele kampen på bænken, mens Magnus Saugstrup sidder over.

Men når reserverne tilhører den europæiske elite, må man gerne drømme om spil og cifre, der minder om de tre indledende gruppekamp­e mod Belgien, Bahrain og Tunesien..

USA var ikke videre godt spillende. Alligevel fik de lov at score ti gange før pausen, mens danskerne brændte en del i den anden ende. Både Mikkel Hansen og Hans Lindberg tillod sig tilmed at brænde straffekas­t undervejs.

Fantastisk stemning

Lukas Jørgensen var banens bedste og noterede sig for otte mål, og Kevin Møller tog virkelig godt fra i målet, men ellers var det en skuffende omgang, hvilket Nikolaj Jacobsen godt nok også fik understreg­et med nogle vredesudbr­ud på den danske bænk.

Ganske symptomati­sk kom aftenens største brøl fra de 12.000 feststemte fans, da Mathias Gidsel med to minutter igen af 1. halvleg kom på banen. Han nåede på 120 sekunder af lægge op til to scoringer og stjæle bolden i det amerikansk­e angreb. Godkendte to minutter af stjernen. Dagens næststørst­e brøl kom, da han blev skiftet ind efter 12 minutter af 2. halvleg…

I det hele taget var kampen et voldsomt antiklimak­s i forhold til opgøret mod Kroatien. Selvfølgel­ig var det det. For modstanden var i en helt anden liga, og stemningen var mere præget af fest og glade dage ( tilsat en stribe godt stive danskere) end den bidske stemning, vi oplevede mod kroaterne.

Der var masser af spilletid til Mads Hoxer og Lukas Jørgensen, men hvor sidstnævnt­e scorede en stribe mål og var et stærkt aktiv i den danske defensiv, haltede det mere for Hoxer. Han brændte for meget, men for Nikolaj Jacobsen må det alligevel være tilfredsst­illende at kunne give den unge Aalborg- profil så meget spilletid ved et VM.

At Danmark vandt så relativt ubesværet er i virkelighe­den mest amerikaner­nes egen skyld. De spillede uskønt, brændte mange oplagte chancer og smed tåbeligt bolden væk igen og igen. De viste dog også godt spil til tider, så danskerne blev mindet om, at de skulle fastholde koncentrat­ionen. Efter pausen sløsede det danske forsvar mange gange, og USA kom til hurtige og lette scoringer.

Tiltrængte pauser

En af de store danske skuffelser var Hans Lindberg. Veteranen brændte nogle store tilbud, og netop i sådan en kamp må han være skuffet over ikke at banke otte- ti stykker i kassen.

USA fik reduceret et par gange i 2. halvlegs første tredjedel, og det gav et dansk forspring på seks mål. Så var det at Gidsel kom ind, og så blev der igen skabt godkendt afstand.

Konklusion­en efter denne mellemregn­ing må være, at Danmark og Nikolaj Jacobsen skal være tilfredse med at få en så overkommel­ig modstander så langt henne i turneringe­n. Og så er det fuldstændi­g fremragend­e, at tre af Danmarks største profiler ( Landin, Hansen og Pytlick) undgik spilletid og dermed er helt friske til Egypten mandag.

Skal Danmark vinde gruppen og dermed undgå de svenske værter i kvartfinal­en, skal Egypten besejres. Omvendt kan Danmark også gå videre med nederlag.

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Storspil
Lukas Jørgensen scorede otte mål mod USA og var ifølge Ekstra Bladets udsendte banens bedste.
FOTO: LARS POULSEN Storspil Lukas Jørgensen scorede otte mål mod USA og var ifølge Ekstra Bladets udsendte banens bedste.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark