RESPEKT FOR RASMUS RASMUS
MOD STJERNERNE: Rasmus Højlunds målform kan få selv de bedste til at savle, men den 19- årige dansker holder benene på græsset, selvom han mærker respekten i omklædningsrummet vokse
En ny darling skyder sig lige nu ind i danskernes hjerter.
Han er stadig ved at finde sig til rette i hierakiet, men med raketfart ryster Rasmus Højlund stjernestøv af skuldrene, mens han suser mod toppen.
– Til træning har de andre godt kunnet fornemme, at jeg jo kan noget, men det bliver pludseligt noget helt andet, når man også leverer i kampene.
– Det har kastet lidt mere respekt af sig blandt gutterne i omklædningsrummet. Det er sgu dejligt, men vi er også en god gruppe, fortæller den 19- årige angriber til Ekstra Bladet efter det, der har været en magisk januar- måned for teenageren.
Kommer ikke ud af det blå
For første gang i fire kampe var Rasmus Højlund henvist til bænken, da Atalanta i torsdags mødte AC Spezia i den italienske pokalturnering, men med en halv time igen fik han besked på at gøre sig klar af cheftræner Gian Piero Gasperini.
10 minutter senere kvitterede han for en frispilning ved at hamre kuglen ind i nettet via overliggeren.
Køligt luntede han ud mod tilskuerne, spredte sine arme og nød jubelråbene fra lægterne.
– Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle starte inde. Jeg tænkte ’ okay, fair nok’, og da jeg så sad og fulgte kampen fra bænken, kunne jeg se, at der var meget plads at løbe i i bagrummet.
– Muriel ( Luis, red.) er en vildt dygtig spiller, så han ved godt, hvordan han skal sætte mig op, fortæller angriberen
Det var Højlunds fjerde mål i fire kampe. Og hvilket et af slagsen.
Det er til at tage at føle på, men når Højlund skal sætte ord på, hvordan han mærker respekten omkring ham vokse, bliver det mere luftigt. Det er knapt så konkret.
– Det er svært at forklare. Det går ligesom bare sin gang. Det er egentlig ikke fordi, jeg ikke vil forklare det. Det er bare svært.
– Det ligger ligesom lidt i luften. Når man er 19 år, får man ikke respekt ud af det blå. Det er noget, man opbygger hele tiden, siger han.
Mod verdenstoppen
Fra at være indskifter i FC København er Rasmus Højlund blevet en etableret Serie A- spiller på rekordtid.
Efter et lyn- stop i østrigske Sturm Graz slog angriberen sidste forår sit navn fast i europæisk fodbold med 12 mål i 21 kampe.
Han bliver hevet og flået i, men danskerens målfarlige fødder er ikke til at ryste.
– Jeg holder mine ben solidt plantet i jorden, og jeg bliver ved med at arbejde stenhårdt.
– Det håber jeg kan bringe mig tættere på mine drømme mod verdenstoppen og blive en fast del af Alandsholdet.
Kaster man et blik på øjebliksbilledet, får landstræner Kasper Hjulmand særdeles svært ved at se bort fra den 19- årige københavner, selvom det lige præcis var det, han gjorde, da truppen skulle udtages til VM i Qatar.
Den italienske presse kaster sig også frådende over ham. I sidste uge beskrev flere medier, hvordan AC Milan viser konkret interesse.
Der er bare ét problem. Rasmus Højlunds karriere er gået så stærkt, at han slet ikke kan skifte klub i januar på grund af reglen om et maks antal klubber på én sæson.
En hård skæbne, hvis favoritklubben ringer med et kontrakttilbud.
– Hvad er drømmen?
– Nu du spørger, så skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg er kæmpestor Manchester United- fan. Så personligt vil det være noget af det største for mig, men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg vil afvise andre store klubber, hvis tilbuddene på et tidspunkt kommer.
– Det er faktisk overflødigt at tænke på, for jeg må
alligevel ikke spille for tre klubber på en sæson, siger han med et stort glimt i øjet.
Få roser fra træneren
Rasmus Højlunds cheftræner, Gian Piero Gasperini, er sin helt egen, og han er en svær mand at blive klog på.
Eksempelvis har Højlunds landsholdskammerat Joakim Mæhle ikke haft det lige let under italieneren, selvom backen er en af de store stjerner for Kasper Hjulmand og co. i nationaldragten.
Alligevel er det næsten utænkeligt at forestille sig, at den 64- årige boss ikke har været henne for at give Højlund lidt medvind.
Men sådan er det ikke nødvendigvis.
– Han må da have klappet dig på skulderen ovenpå dine seneste præstationer?
– Jeg ved ikke, om han decideret har klappet mig på skulderen, men han har da sagt ’ godt spillet’ til mig i under møderne efter kampene. Så det er ikke, fordi han ikke roser mig, men han er – som jeg har sagt før – en mand af få rosende ord, og lige præcis dét gør han på sin helt egen måde.
– Han har da fået noget godt frem i dig?
– Han er en skidedygtig træner. Han stiller sig aldrig tilfreds. Heller ikke i de her dage, hvor det går godt. Han fortalte mig eksempelvis forleden til træning, at min førsteberøring skal blive bedre, og at jeg skal være skarpere i hovedspillet.
– Han sætter sig ikke ned og klapper i sine hænder, mens han siger ’det var da godt nok en god start på 2023, Rasmus’. Han forsøger hele tiden at gøre mig bedre, og det er det, der fylder mest for ham.