Ekstra Bladet

DET VAR SATANS

VIDEO VIDEO: VAR spillede en stor rolle i 0-0-opgøret mellem Liverpool og Chelsea i går eftermidda­g. En besynderli­g offside- situation kunne have afgjort kampen efter bare tre minutter

- JACOB JØRGENSEN

Det var ikke just et festfyrvær­keri af kreativ strategi og finurlig fodbold, der udspillede sig på Anfield i går eftermidda­g.

Det var ellers Jürgen Klopps kamp nummer 1000 i karrieren som fodboldman­ager.

Liverpool og Chelsea spillede 0- 0, og dét resultat er ganske sigende for begge klubbers igangværen­de sæson.

Indviklet VAR- dom

Kampens mest opsigtsvæk­kende situation opstod i det bare tredje spilleminu­t.

Her gav offside- reglerne anledning til undren, da Chelseas Kai Havertz fik annulleret en scoring.

Umiddelbar­t lignede det en lovlig scoring, da Kai Havertz modtog bolden på en repost fra Thiago Silvas afslutning.

Men dommer Michael Oliver tøvede og afventede svar fra VAR- rummet.

For selvom Kai Havertz var bag sin brasilians­ke medspiller, da Thiago Silva afsluttede, havde tyskerens ene ben sneget sig foran bolden.

Og dermed blev der – helt korrekt – dømt offside.

Normalt er opgøret mellem de to Premier Leaguegiga­nter en topkamp.

Men ikke i denne sæson. Slet, slet ikke.

Middelmådi­g magtkamp

Før gårsdagens opgør på Anfield lå hjemmehold­et nummer ni; gæsterne nummer 10.

Fordums topopgør var reduceret til en magtkamp om middelmådi­gheden. Og det afspejlede spillede på banen.

– Man kan godt se, at det her er en kamp mellem nummer ni og nummer ti i Premier League, lød det undervejs fra TV3 Sports kommentato­r- par Peter Grønborg og Jan Mølby.

Man kan godt se, at det her er en kamp mellem nummer ni og nummer ti

Britiske Sky Sports var enige.

’ Det var en meget skidt første halvleg. Nummer ni og ti lyder meget rigtigt,’ skrev sportsmedi­et i kampens pause.

Positivt indspark

Det eneste oplagte lyspunkt i kampen var Chelseas nyindkøb Mykhaylo Mudryk.

Efter en seriøs flirt med Arsenal valgte ukraineren i stedet at skifte til den blå del af London, og efter 55 minutter fik den 22- årige offensivsp­iller sin Chelseadeb­ut.

Han satte tempo i angrebsspi­llet og var flere gange tæt på at kunne afgøre kampen til Chelseas fordel.

Med ét point ekstra på kontoen rykker Liverpool op på ottendepla­dsen med samme antal point som Thomas Frank og co. i Brentford.

Chelsea er fortsat nummer 10.

 ?? FOTO: PAUL ELLIS/ RITZAU SCANPIX ?? Lige ved og næsten
Kai Havertz nåede at juble over sin tidlige scoring, der efter et VAR- gennemsyn blev annulleret for offside.
FOTO: PAUL ELLIS/ RITZAU SCANPIX Lige ved og næsten Kai Havertz nåede at juble over sin tidlige scoring, der efter et VAR- gennemsyn blev annulleret for offside.
 ?? FOTO: VIAPLAY ?? Thiago Silvas venstre knæ er faktisk foran Kai Havertz. Men samtidig er tyskerens venstre ben foran bolden, og der blev derfor korrekt dømt offside.
FOTO: VIAPLAY Thiago Silvas venstre knæ er faktisk foran Kai Havertz. Men samtidig er tyskerens venstre ben foran bolden, og der blev derfor korrekt dømt offside.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark