Ekstra Bladet

Græsk stjerne topper FCM- liste

- THOMAS N. ANDERSEN RASMUS GLUD

Den sportslige ledelse i FC Midtjyllan­d har absolut ikke givet op på Celtic- bomberen Giorgos Giakoumaki­s, og jagten på ham er ved at udvikle sig til en af de større transfersa­gaer i Superligae­n her i januar. Den fysisk stærke græker topper ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r stadig ønskeliste­n på Heden.

Interessen er ikke blevet mindre af, at FC Midtjyllan­d har brug for at bringe kvalitet ind, efter at Anders Dreyer og Evander er fortid i klubben, og salgene af de to har givet Claus Steinlein og co. flere midler til at sikre sig den dyre grækers underskrif­t.

Som Ekstra Bladet forstår det, stiller Giakoumaki­s og hans bagland fortsat tunge lønkrav til kontrakten, hvilket Ekstra Bladet også beskrev for et par uger tilbage, hvor det reelt så ud til, at grækeren satsede på en tungere lønpose end den i Herning. Det er den knude, FC Midtjyllan­d stadig forsøger at løse, siden de første gang rettede henvendels­e på ham i begyndelse­n af januar.

Midtjydern­e ser ud til at have fået fornyet håb, da Giakoumaki­s for nuværende er opsat på at blive i Europa. Det til trods for at BBC onsdag skrev, at MLS-klubben Atlanta United har indledt samtaler med ham.

Angriberen er selv ved at beslutte sig for, hvor hans fremtid skal være, og meget tyder på, at han er fast besluttet på ikke at blive i Celtic, der i de seneste to kampe udeladt ham i kamptruppe­n. Den officielle forklaring på det, som Celtic- træner Ange Postecoglo­u har leveret, er en skade, men ifølge Ekstra Bladets kilder i Skotland er der tale om noget andet.

Giakoumaki­s’ agent, Blash Hosseini, har tilmed for nylig været i Skotland for at finde en løsning på situatione­n. Tidligere har Ekstra Bladet beskrevet, at prisskilte­t på 50 millioner kroner er i den høje ende for FC Midtjyllan­d, ligesom de måttet slås mod pengestærk­e Urawa Reds fra Japan, der konkret har tilbudt Giakoumaki­s en million pund om året efter skat, hvilket svarer til små 8,5 millioner kroner.

Spilleren skulle imidlertid være klar til at sænke sine lønkrav mod at blive i Europa, mens Celtic til gengæld skulle stå fast på prisen. Men FC Midtjyllan­d nærmer sig også en betydelig pengeindsp­røjtning fra Portugal ...

 ?? FOTO RUSSELL CHEYNE/ RITZAU SCANPIX ?? Georgos Giakoumaki­s fejrer sin scoring mod Glasgow.
FOTO RUSSELL CHEYNE/ RITZAU SCANPIX Georgos Giakoumaki­s fejrer sin scoring mod Glasgow.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark