DANSKER GJORT TIL GRIN PÅ STORHOLD
I mere end tre sæsoner kørte Jonas Gregaard for cykelholdet Astana. I dag er det ikke en tid, den danske bjergrytter kigger tilbage på med glæde
Jonas Gregaard kørte i 2022 sin bedste sæson som professionel cykelrytter.
Det skete, efter han i en årrække på WorldTour- holdet Astana er skiftet til norske Uno- X Pro Cycling.
Til Ekstra Bladet fortæller danskeren nu, hvordan hans sidste tid på Astana var præget af kaos og for ham skuffende beslutninger fra holdets side. Gregaard var således udtaget til Giro d’Italia i 2021, efter han året forinden havde imponeret stort som hjælper for sin danske kaptajn Jakob Fuglsang, der sluttede løbet på en sjetteplads.
I foråret 2021 kørte danskeren bl. a. etapeløbet Tour of the Alps sammen med resten af det kommende Giro- hold.
Efter løbet tog de alle afsked med en forventning om, at de skulle ses igen ved Giro- starten i Torino.
Men sådan gik det ikke for 26- årige Gregaard:
– Der går nogle dage, og jeg tænker, der snart må komme en plan. Jeg skiver til min træner, han svarer ikke. Jeg prøver at ringe til min sportsdirektør, og han svarer heller ikke. Halvanden uge før Giroen starter, får jeg så en mail om, at jeg ikke skal med.
Udgik til ingen nytte
Jonas Gregaard kan fortælle mange opsigtsvækkende historier fra sin tid på Astana, men særligt hans allersidste løb med holdet blev et tragikomisk afsluttende kapitel.
Danskeren stillede til start ved Slovakiet Rundt i september 2021. Forud for starten på første etape, fik Gregaard med meget kort varsel besked om, at dette blev hans sidste løb for holdet. En besked der kom ud af det blå.
Der eksploderer det i hovedet på mig
Tiden på Astana var således ved at nå sin ende, men Gregaard tog til Slovakiet med en ny kontrakt for næste sæson med Uno- X i lommen. Afskedsløbet fik dog en dårlig start for danskeren, der kørte igennem indtil sidste etape.
– Sammen med en anden rytter, Benjamin Perry, skal jeg nå et fly hjem til Girona efter sidste etape, og det afgår ret tæt på det tidspunkt, hvor etapen slutter. Om morgenen kommer træneren over og siger ’ I skal lige være opmærksomme på, at I helst skal nå det fly’.
Løbet blev skudt i gang, og da der kørte et stort udbrud, som fik et godt forspring, snegler feltet sig afsted imod målbyen Trnava, hvor der skulle køres nogle afsluttende omgange.
Inde i byen fik Gregaard en for ham uhørt melding:
– ’ Hvis I ikke udgår nu, så når I ikke jeres fly’.
– Så vi udgår og kører hovedrystende over til busserne. Foran bussen spørger jeg så chaufføren, hvor bilen, vi skal med, er.
–’ I skal med den bil dér, men I skal have noget med fra en af de biler, der er med i løbet’.
’ Eksploderede i hovedet’
Her knækkede filmen for danskeren, der efter et år, hvor holdet flere gange havde skuffet ham, fik nok:
– Der eksploderer det i hovedet på mig: Vi er udgået for at stå her og se to omgange af det løb, vi selv skulle have været med i, mens vi venter på bilen. ’ Det er noget af det mest uprofessionelle, jeg nogensinde har oplevet!’, siger jeg, inden jeg går. Det er sidste gang, jeg ser dem.