Ekstra Bladet

34- årig kvinde dømt for voldtægt af dreng

-

En kvinde på 34 år er fredag af Retten i Randers blevet kendt skyldig i voldtægt, fordi hun havde samleje med en dreng på 14 år.

Det oplyser Østjylland­s Politi i en pressemedd­elelse, og heri udtaler en anklager overraskel­se og undren over den udmålte straf.

Kvinden er idømt fængsel i ti måneder. Heraf er syv måneder gjort betinget, hvilket indebærer, at tre måneder skal afsones.

Det er seniorankl­ager Rosa Pape, der har ført sagen i retten. Hendes oplæg til straffen lå meget langt fra resultatet. Det lød på ubetinget fængsel i et år og ni måneder, oplyser hun.

– Jeg er overrasket over, at retten kun har valgt at idømme en straf på ti måneders fængsel, hvoraf størstedel­en er gjort betinget, udtaler hun.

– Det undrer mig, at straffen ikke er strengere, når man ser på den strafskærp­else, der trådte i kraft 1. marts sidste år vedrørende seksuelle forhold med mindreårig­e, siger anklageren.

Samleje i privat hjem

Det var i november sidste år, at kvinden ad flere omgange på Djursland havde samleje med en dreng på 14 år. Det skete i et privat hjem.

Under sagen har kvinden nægtet sig skyldig, og hun har straks anket til Vestre Landsret for at blive frifundet. Samtidig har Statsadvok­aten i Viborg mulighed for at anke for at få straffen skærpet.

I øvrigt var hun også tiltalt for at have krænket to andre drenges blufærdigh­ed. Der var uønskede berøringer på en 14- årig og en 15- årig, påstod anklagemyn­digheden, men for dette skete der frifindels­e.

Lov skærpet

Episoden på Djursland er blevet vurderet efter en skærpelse af straffelov­en i marts sidste år.

Den indebærer, at der er tale om voldtægt, når en person på 22 eller ældre har samleje med et barn mellem 12 og 15 år. Også når det er sket frivilligt.

Med lovændring­en signalered­e Folketinge­t et ønske om strengere straf for den slags handlinger.

I august sidste år behandlede Retten i Helsingør den vistnok første sag efter skærpelsen.

En mand på 35 år havde haft samlejer med en pige på 12 og er blevet kendt skyldig i voldtægt. Sanktionen i den sag ventes fastsat på fredag.

Ritzau

Jeg er overrasket over, at retten kun har valgt at idømme en straf på ti måneders fængsel

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark