Ekstra Bladet

TAK FOR TOURENE

VEMODIGT FARVEL: Syv gange har Peter Sagan vundet den grønne trøje i Tour de France, men 2023 bliver det sidste år, hvor han kan gøre det igen

- RASMUS GLUD

Peter Sagan er trådt op på et podium mange gange gennem karrieren, men denne gang var det noget anderledes. Godt nok var det på hans 33- års fødselsdag, men det var nu ikke derfor, det var specielt.

Den nu 33- årige slovakiske rytter annoncered­e nemlig, at han lægger cykelskoen­e på hylden i World Tour- sammenhæng efter denne sæson.

– Næste år bliver jeg helt sikkert med Team TotalEnerg­ies, men jeg vil fokusere på at kvalificer­e mig til mountainbi­ke- discipline­n ved OL.

– Jeg kommer til at køre nogle mindre landevejsl­øb, men jeg planlægger ikke at køre World Tour- løb i forhold til at nå OL, og så ser vi derfra. Men jeg vil sige, at dette er sidste sæson, hvor I kan se mig i World Tour- løb, fortalte Sagan i en video på Youtube ifølge Cyclingnew­s.

Seancen udviklede sig til at blive sentimenta­l, og manden, der har vundet den grønne trøje i Tour de France syv gange og har 12 etapesejre på cv’et, takkede alle de mennesker, der har støttet ham.

– Jeg vil bruge mere tid sammen med min søn, Marlon, og anskue livet fra andre sider. Ikke bare som rytter. Det var aldrig min drøm at køre, indtil jeg var 40 eller 50 år.

– Jeg gør det for mig selv. Ikke for alle mulige andre, lød det videre.

Peter Sagan kan foruden Tour de France- succesen prale af tre VM- titler på stribe fra 2015 til 2017.

Han har også 18 etapesejre i Schweiz Rundt, tre sejre i Gent- Wevelgem og 17 etapesejre i Californie­n Rundt, ligesom han har vundet Flandern Rundt og Paris- Roubaix.

Jeg vil bruge mere tid sammen med min søn, Marlon, og anskue livet fra andre sider

 ?? FOTO: CERVENY MICHAL/ RITZAU ?? Trapper ned
Peter Sagan er færdig med at køre World Tour- løb, når sæsonen slutter.
FOTO: CERVENY MICHAL/ RITZAU Trapper ned Peter Sagan er færdig med at køre World Tour- løb, når sæsonen slutter.
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX/ THIBAULT CAMUS ?? Sagan har vundet den grønne trøje i Tour de France hele syv gange.
FOTO: RITZAU SCANPIX/ THIBAULT CAMUS Sagan har vundet den grønne trøje i Tour de France hele syv gange.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark