Ekstra Bladet

’ Det var ’ så flovt'

Sif fik en gastrisk bypassoper­ation som helt ung, men tog mange, mange kilo på igen. Nu har hun tabt sig med en helt enkel metode: kalorietæl­ling

- KIRI KIM LASSEN JENSEN redaktione­n@ eb.dk

Sif Grønning Johansen har i dén grad oplevet, at vægten kan gå op og ned. Og op igen. Og ned igen – som senest, hvor hun ved hjælp af kalorietæl­ling har smidt 35 kilo. Men mere om det senere.

Da Sif Grønning Johansen var 19 år gammel, gik hun til lægen for at få hjælp. Hun vidste godt, at vægten var stukket af, for når hun trådte op på badevægten derhjemme, viste den bare en streg.

– Den gik ‘ kun’ op til 150 kilo, og jeg vejede dengang 163 kilo. Jeg vidste godt, det var meget, men ikke hvor meget, så jeg fik et chok, husker Sif Grønning Johansen, der i dag er 32 år gammel.

Hun havde ellers altid været en aktiv pige og gik til svømning og spillede fodbold, men en flækket knæskal og efterfølge­nde hele to fejloperat­ioner i først det ene og senere det andet knæ betød, at hun brugte en stor del af sine teenageår på krykker.

– Min far er kok og min mor smørrebrød­sjomfru, så på seks år tog jeg over 90 kilo på. Derfor foreslog lægen også, at jeg fik opereret maven mindre, til trods for at jeg var så ung.

Mavesæk udvidet

❘ dag er det 13 år siden, Sif Grønning Johansen var under kniven i forbindels­e med en gastrisk bypassoper­ation, men at vægten i dag viser 75 kilo, kan ikke tilskrives operatione­n. For selvom kiloene raslede af hende med en næsten uhørt fart, og hun de første fem år tabte 80 kilo, så stoppede det, da hun mødte sin senere mand og blev gravid med deres søn.

– Med kærestekil­o og graviditet­svægt tog jeg sammenlagt 35 kilo på, og jeg var grædefærdi­g, da jeg i 2020 fødte min søn, og vægten viste 110 kilo. Det var så flovt, for jeg havde jo fået operatione­n betalt, og alligevel havde jeg ikke formået at holde vægten, fordi min mavesæk var blevet udvidet igen, siger Sif Grønning Johansen.

Lever med smerter

Selvom hun kunne have krøbet i et musehul af skam, valgte hun i stedet at tage kontrol over situatione­n ved at begynde at tælle kalorier.

På seks år tog jeg over 90 kilo på

Hun oprettede en ❘nstagrampr­ofil for at føre dagbog over sit vægttab, og snart strømmede følgerne til.

❘ dag har profilen 14.000 følgere, og folk skriver jævnligt til hende for at få hjælp til at komme i gang med et vægttab.

For sådan et har Sif Grønning Johansen præsteret; alene ved at holde regnskab med kalorieind­taget har hun tabt sig 35 kilo. ❘ dag vejer hun 75 kilo.

Hun kan ikke dyrke motion på grund af smerter fra et kronisk forstuvet haleben, efter at hun som barn brækkede ryggen – uden det blev opdaget.

– Jeg lever med smerter hver dag i sådan en grad, at jeg lige er blevet tilkendt førtidspen­sion. Derfor har jeg ikke kunnet snøre løbeskoene og tabe mig den vej, fortæller hun.

 ?? ??
 ?? ?? Sif Grønning Johansen vejede 88 kilo mere, end hun gør i dag.
Sif Grønning Johansen vejede 88 kilo mere, end hun gør i dag.
 ?? ??
 ?? PRIVATFOTO ?? På Instagram- profilen @ kaloriemis­sionen har mange følgere været vidne til Sif Grønning Johansens vægttab.
PRIVATFOTO På Instagram- profilen @ kaloriemis­sionen har mange følgere været vidne til Sif Grønning Johansens vægttab.
 ?? ??
 ?? MODELFOTO: GETTY IMAGES ?? Mange kæmper med vægten, selvom fakta om vægttab er ret simpelt: Du skal indtage færre kalorier, end du forbrænder. Det er ofte bare lettere sagt end gjort.
MODELFOTO: GETTY IMAGES Mange kæmper med vægten, selvom fakta om vægttab er ret simpelt: Du skal indtage færre kalorier, end du forbrænder. Det er ofte bare lettere sagt end gjort.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark