Ekstra Bladet

ADVARER DANSKERE I TYRKIET

Rasmus Paludans koranafbræ­nding i København har skabt risiko for demonstrat­ioner i Tyrkiet rettet mod Danmark

-

Udenrigsmi­nisteriet opfordrer danskere i Tyrkiet til at undgå demonstrat­ioner og større forsamling­er, som kan udvikle sig voldeligt.

Det har Udenrigsmi­nisteriet skrevet ud til de borgere, som har skrevet sig på danskerlis­ten.

Det skyldes, at der er en risiko for demonstrat­ioner rettet mod Danmark på grund af Rasmus Paludans koranafbræ­nding.

Den dansk- svenske partistift­er har den seneste tid vakt opsigt med sine koranafbræ­ndinger, og Udenrigsmi­nisteriet fremhæver særligt afbrænding­er i København fredag som årsag til den øgede risiko.

– I tilfælde af demonstrat­ioner i Tyrkiet forventes tyrkisk politi at være talstærkt tilstede. Undgå demonstrat­ioner og andre større forsamling­er, som kan udvikle sig voldeligt, skriver ministerie­t.

Udenrigsmi­nisteriet opfordrer til, at danskere i Tyrkiet følger lokale myndighede­rs anvisning, og at de berørte holder sig opdateret via medierne, deres hotel eller deres rejsearran­gør.

Vil fortsætte afbrænding­er

Aktuelt har 260 personer skrevet sig på danskerlis­ten for Tyrkiet, oplyser Udenrigsmi­nisteriet. Tallet er dog ikke et eksakt udtryk for, hvor mange danskere som befinder sig i landet, understreg­es det.

Borgere kan frivilligt skrive sig på danskerlis­ten, og ministerie­t anbefaler både rejsende og fastboende i udlandet at føje sit navn til den. Det gør, at ministerie­t kan række ud i tilfælde af eksempelvi­s en akut krisesitua­tion i det pågældende land.

Den højreorien­terede politiker Rasmus Paludan, som uden held har forsøgt at blive valgt ind i Folketinge­t og den svenske Riksdag, har sagt til den svenske avis Aftonblade­t, at han hver fredag vil brænde en koran foran Tyrkiets ambassade i København.

Han stopper først, når Tyrkiet er klar til at lukke Sverige ind i Nato, har han sagt.

Tyrkiets ambassade i København kaldte handlingen for en hadforbryd­else.

– Vi fordømmer på det stærkeste, at den hadforbryd­else, som skete mod vores hellige bog Koranen i Sverige, er blevet tilladt gentaget af den samme islam-hadende charlatan i København i Danmark i dag (fredag, red.).

Danmark ambassadør har været kaldt til samtale med det tyrkiske udenrigsmi­nisterium på grund af afbrænding­erne, der har skabt en anspændt situation.

I sidste uge afbrændte Paludan en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm.

Undgå demonstrat­ioner og andre større forsamling­er, som kan udvikle sig voldeligt

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? Rasmus Paludan foran Tyrkiets ambassade i København fredag. Han har udtalt, at han vil brænde koraner indtil Sverig er medlem af Nato.
FOTO: RITZAU SCANPIX Rasmus Paludan foran Tyrkiets ambassade i København fredag. Han har udtalt, at han vil brænde koraner indtil Sverig er medlem af Nato.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark