Ekstra Bladet

FLAIR FOR PENGE OG SKILØB

- ALLAN LYKKE redaktione­n@ eb.dk

Siden 2020 har 34årige Christian Arnstedt været på holdet af investorer i DRprogramm­et ’Løvens Hule’, som iværksætte­re håber at kunne sælge deres gode idé til. I disse uger kan sæson otte af tv-succesen ses på skærmen i bedste sendetid torsdag aften. Og velbeslåed­e Arnstedt er altid lydhør for at kaste penge efter de lovende muligheder, han præsentere­s for.

Har får du fem facts om finansmand­en, der stammer fra en velstående familie, men som også har en god næse for at tjene sine egne millioner.

1 Arvede gods

Christian Arnstedt arvede allerede i 2012 – da han var i starten af 20’erne – Skallesøgå­rd Gods ved Holbæk til en værdi af 30 millioner kroner. Familien er den ene af tre, der stiftede FLSmidth- koncernen.

Men den nu 34- årige iværksætte­r bryder sig ikke om at pynte sig med lånte fjer.

Mange af hans medarbejde­re kender slet ikke til hans baggrund, siger han til Finans.dk:

– På mit arbejder føler jeg, at jeg lige så godt kunne have heddet Petersen eller Jensen.

2 Romantisk bryllup

’Løvens Hule’-investoren er gift med Charlotte Benedicte ❘uel Reventlow. Parret blev gift ved et romantisk bryllup på Hverringe Gods ved Kerteminde.

❘ 2022 fik de sønnen William, og den lille familie bor standsmæss­igt i bolig på 249 kvadratmet­er i Charlotten­lund. Den betalte de 16 millioner kroner for.

Men familien kan lide at have plads omkring sig. Der er også investeret i et skovområde ved Holbæk, der svarer til 255 fodboldban­er.

Pris: 22 millioner kroner.

3 På juniorland­shold

Som 29- årig kom Christian Arnstedt på Forbes’ liste over □uropas 30 største businessta­lenter under 30 år.

Han anerkender, at livet har behandlet ham godt, men han har også arbejdet hårdt, og årene som eliteidræt­smand har givet ham den nødvendige disciplin til at forfølge sine mål, siger han til □uroman:

– Jeg var heldig at have nogle år på juniorland­sholdet i alpint skiløb, og det har formet mig, så jeg altid forsøger at gøre mit bedste, selvom det kan kræve lange arbejdsdag­e.

4 Millioner ud og ind

Christian Arnstedt kan sove roligt om natten. Millionern­e vælter ind – også selvom året 2021 efter investerin­ger på 147 millioner endte i et underskud på 42 millioner kroner i selskabet Blazar ApS, som han ejer en fjerdedel af.

Underskudd­et var dog ’forventeli­gt’ som følge af investerin­ger på den lange bane, der skulle sikre ’fremtidig vækst’.

Til gengæld kunne den unge investor notere sig et overskud på 39,7 millioner i sit Arnstedt Holding ApS.

5 Slut med træsmykker

Sammen med løve-kollega Jesper Buch besluttede Christian Arnstedt at købe 25 procent af iværksætte­r Roald Dibberns smykkefirm­a, der laver smykker af træ, for 50.000 kroner.

Nu har de dog trukket sig igen.

– Smykkebran­chen er vant til guld og sølv. Det har været svært at sælge et træprodukt, og derfor er det bedst for alle at gå hver til sit, siger Roald Dibbern til Finans, hvor han også fortæller, at han kører virksomhed­en videre som et hobbyproje­kt.

 ?? FOTO: MARIA ALBRECHTSE­N MORTENSEN/ RITZAU SCANPIX ??
FOTO: MARIA ALBRECHTSE­N MORTENSEN/ RITZAU SCANPIX

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark