Ekstra Bladet

Vi ryster ikke på hånden

-

Ekstra Bladet har spurgt Finansmini­steriet, om de er enige med de adspurgte økonomer, men ministerie­t henviser i stedet til Socialdemo­kratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Han giver ikke meget for forslaget om en to minutter kortere frokostpau­se.

– Det forslag kan give mening på skrivebord­et, men ikke i virkelighe­den, fordi vores arbejdsmar­ked jo ikke er sådan, at der sidder nogen med et stopur og ser, om man går to minutter før eller efter. Det er også derfor, at vi har valgt et andet forslag, hvor alle bidrager en dag mere.

– Men det, økonomerne siger om jeres forslag, er jo netop, at vi som rigt og velstående land vil tilpasse os, så vi bare går hjem lidt før. Hvad siger du til den kritik?

– Det er der nogle økonomer, der har sagt. Andre har sagt noget andet. I det her land er det Finansmini­steriet, der er overdommer på, hvordan man vurderer effekten af økonomiske tiltag. Det vil det være uanset regeringen­s farve. Finansmini­steriet vurderer, at det her bidrager med varig finansieri­ng, og det har jeg helt ro i maven omkring.

Holder ikke i virkelighe­den – Økonomerne siger, at økonomisk så giver de to minutter på sigt det samme resultat. Hvorfor er det så ikke et alternativ?

– De siger, at på skrivebord­et giver det mening, men det holder ikke ude i virkelighe­den, og det skal det selvfølgel­ig. Der sidder jo ikke nogen med et stopur ude i virkelighe­den, der er det mere fleksibelt. Og det er derfor, det giver mening at arbejde en dag mere.

– Men det argument gør vel også, at jeres egen model ikke holder, altså at virkelighe­den er mere fleksibel?

– Ej, det mener jeg ikke er det samme. Det er helt hævet over enhver tvivl, at to minutter mere om dagen ikke vil gøre nogen forskel. Sådan er vores arbejdsmar­ked ikke. Det er helt åbenlyst, at det for eksempel vil bidrage med flere operatione­r i det offentlige, at vi arbejder en dag mere.

– Men vel ikke hvis folk selv tilpasser sig, sådan som ekspertern­e siger?

– Det er ikke Finansmini­steriets vurdering. Der er forskellig­e holdninger til det. Finansmini­steriet er dem, der er overdommer­e, og det er deres vurdering, og det er jeg helt enig med dem i.

– Er der nogen chance for, at I kommer til at bakke på jeres forslag?

– Nej, vi ryster ikke på hånden. Vi gør det her, fordi det er den rigtige prioriteri­ng, som bidrager med finansieri­ng og hænder og hoveder på arbejdsmar­kedet. Vi tror, at danskerne på den længere bane vil kvittere for, at der er nogle partier, der tager ansvar, også selvom det giver noget debat, siger Christian Rabjerg Madsen.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Christian Rabjerg Madsen, Socialdemo­kratiets politiske ordfører, giver ikke meget for forslaget om at arbejde to minutter mindre.
FOTO: JENS DRESLING Christian Rabjerg Madsen, Socialdemo­kratiets politiske ordfører, giver ikke meget for forslaget om at arbejde to minutter mindre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark