Kvindekamp med kavalergang
ANMELDELSE: ’ Dansegarderoben’ er overraskende god trods den kedelige titel. Ditte Hansen og Louise Mieritz leverer stilsikker og sexet satire på en seriøs baggrund – og det hele handler selvfølgelig om 70’ernes kvindefrigørelse
Idéen er både folkelig og feministisk.
Vi er backstage i Bakkens Cirkusrevy. Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg styrer datidens morskabsteater, men det er ikke dem, det hele handler om. Det er dansepigerne og deres intriger i garderoben, deraf den usexede titel ’ Dansegarderoben’.
Men kedeligt er det ikke. Det er sexet og skråsikker satire på stepsko og høje hæle. Men forestil dig lige titlen på engelsk: ’ The Dancing Closet’?
Tidsåndens trikot
Jeg synes, serien skulle have trukket på al sin danselingo. ’ Chassé’ eller ’ Point’.
Dømt på de to første afsnit har ’ Dansegarderoben’ international format trods de indforståede hints til dansk revyhistorie.
Fra første panorering bliver vi suget sikkert ind i det farverige univers til tonerne af ’ SOS’ med ABBA. Det er som at flyve rundt i 70’ er- afdelingen på et dansk designmuseum.
De to altid sjove og skarpe hovedforfattere og instruktører, Ditte Hansen og Louise Mieritz, har helt styr på datidens detaljer, fra sprogtone til påklædning.
Og spiller i øvrigt selv henholdsvis resigneret mormor og gimpet danseinstruktør.
Håndtryk til patterne
Dengang i 1975 trykkede Kaas og Ryg ikke bare dansepigerne i hånden, når de blev ansat.
Barmen fik også et hurtigt klem, når nu de dejlige damer alligevel rendte rundt kun iført bh og benvarmere.
I dag tager vi os selvfølgelig til hovedet over kønsrollemønsteret.
Og netop TV 2 kunne vel dårligt sige nej til denne feministiske svingom med fortidens tidsånd.
Syngende lussing
Hvilket måske er det eneste lille fejltrin.
For det er næsten for let at forføre os alle med kvindefrigørelse i kropstæt trikot.
Lillemor kan nostalgisk juble med, mens hendes mand i stilhed savler over de letpåklædte stjerner.
Heldigvis er der noget ægte på spil i tidstegningen.
Jeg fik personligt et chok, da hovedrollen Sussie ( Marie Bach Hansen) pludselig modtager en syngende lussing af sin lunefulde mand, der er stærkt spillet af Jakob Oftebro.
Man forstår, at hun planlægger at flytte. Man forstår også, hvor farligt det kan blive. Især de to karakterer er tilpas komplicerede i en umiddelbart letfordøjelig tv- serie, der også gerne leger musical.
Og indtil videre mest stepdanser rundt i garderobens rænkespil.
Det er alvoren bag det hele, som er showets inciterende fremdrift.