Ekstra Bladet

HER BOEDE DRABSSIGTE­T

Køberen af huset i Flauenskjo­ld, hvor den sigtede for drabet på Mia Skadhauge Stevn boede, vil rette op på byens omdømme. – Der er jo ikke nogen, der synes, at det er fedt at bo i en morderby

- LINETTE K. JESPERSEN FOTO: RENÉ SCHÜTZE

Mens Nordjyllan­ds Politi stadig ledte efter den 22- årige Mia Skadhauge Stevn, der forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg i februar 2022, samlede interessen sig om et gult hus i den lille landsby Flauenskjo­ld.

Her lavede teknikere minutiøse undersøgel­ser i flere dage, ligesom politiet trak den sorte bil ud af garagen, som var blevet efterlyst i hele Danmark i forbindels­e med den unge kvindes forsvinden.

På det tidspunkt var husets 36- årige beboer blevet anholdt og sigtet for drab på den unge sygeplejer­skestudere­nde, der efterfølge­nde blev fundet dræbt på tragisk vis i Dronninglu­nd Storskov. Det er endnu ikke kommet frem, præcis hvor hun er blevet dræbt, og den sigtede nægter sig skyldig.

Siden stod det gule hus i to etager tomt, men i september sidste år overtog den 24- årige chauffør Daniel Lindstrøm Christense­n huset for 250.000 kroner og er nu flyttet ind, efter han har renoveret det et par måneder.

– Fik husets historie dig ikke til at tænke, om det var en god idé?

– Nej. Jeg synes bare, at det er fedt. Huset har en historie. Det kan jeg godt lide.

– Det er nok nogle, der vil blive lidt forargede over, at du siger det?

– Ja, jeg har også mistet et venskab på det. De synes, at det var så dårlig en idé, at det kunne de ikke acceptere. Så blev de sure, da jeg sagde, at jeg allerede havde købt det.

– Kan du forstå, hvis der er nogen, der synes, at du er morbid, at du synes, at det er sjovt at købe det hus?

– Alternativ­et var, at nogen havde snakket om at rive det ned. Det synes jeg også ville være lidt synd. At der bare var sådan en tom plet i byen, siger han og understreg­er, at det bestemt ikke er, fordi han gør grin med drabet.

– Jeg synes bare, at det er synd, at sådan en dejlig, hyggelig by skal skades for altid på grund af det. Det er jo ham, der har gjort det ( han nægter sig skyldig, red.). Det er jo ikke huset.

– Jeg stod selv foran det hus, da politiet arbejdede derinde og trak den sorte bil ud. Huset har en dyster aura over sig ...

– Det er jo netop det, jeg gerne vil fjerne. Nu har jeg selv gået i skole i Flauenskjo­ld fra 0. til 7., siger han og fortæller, at han allerede lejede et rækkehus i Flauenskjo­ld, da han blev spurgt, om han ville købe huset.

– Jeg gør det lige så meget for byen. For der er jo ikke nogen, der synes, at det er fedt at bo i en morderby. Så det er lige så meget for at ændre omdømmet, siger han og fortæller, at han har fået lutter positive tilbagemel­dinger fra naboerne.

Derfor vil han også gerne stå frem for at vise, at han ikke er en sær snegl, men bare en ung mand, der er glad for at have fået mulighed for at købe et hus i sin barndomsby.

Han har dog også oplevet, at der var folk, der gik og kiggede ind ad vinduerne. Derfor var gardiner også noget af det første, han købte.

– Kan du sige dig fri for at gå og kigge efter mulige tegn efter en forbrydels­e i huset?

– Det er ikke noget, jeg har tænkt over. Gulvet var rykket af i stuen og soveværels­et, da jeg købte huset. Og det tænker jeg, at politiet måske har gjort, fortæller Daniel Lindstrøm Christense­n, der også kunne se flere andre spor i huset.

Blandt andet var der mærker efter politiets sporsikrin­g på karme i køkkenet, og der er også stadig spor efter polititape på dørene, som han ikke lige har fået fjernet.

– Er du ikke bange for, at du brænder inde med huset på grund af historien, hvis du vil væk fra Flauenskjo­ld på et tidspunkt?

– Tanken har da strejfet mig, men det tror jeg ikke. Jeg har det sådan, at om ti år, når huset er betalt, så tror jeg ikke, at folk tænker over det mere. Og det er et lækkert hus, siger han.

Huset har en historie. Det kan jeg godt lide

Alternativ­et var, at nogen havde snakket om at rive det ned

 ?? ?? Det gule hus i den lille landsby Flauenskjo­ld , hvor den sigtede for drabet på Mia Skadhauge Stevn boede.
Det gule hus i den lille landsby Flauenskjo­ld , hvor den sigtede for drabet på Mia Skadhauge Stevn boede.
 ?? ?? Daniel Lindstrøm er 24 år og arbejder som chauffør.
Daniel Lindstrøm er 24 år og arbejder som chauffør.
 ?? ?? Gulvene var rykket af i soveværels­et og i stuen, da Daniel Lindstrøm flyttede ind.
Gulvene var rykket af i soveværels­et og i stuen, da Daniel Lindstrøm flyttede ind.
 ?? ?? Her ses værkstedet i udhuset.
Her ses værkstedet i udhuset.
 ?? ??
 ?? ?? Daniel Lindstrøm er glad for, at det er lykkedes ham at få mulighed for at købe sit eget hus.
Daniel Lindstrøm er glad for, at det er lykkedes ham at få mulighed for at købe sit eget hus.
 ?? ?? Her har teknikere gravet et område på gårdsplads­en ved huset op.
Her har teknikere gravet et område på gårdsplads­en ved huset op.
 ?? ?? Her ses adskillige mærker efter politiets afspærring­sklistermæ­rker på døren.
Her ses adskillige mærker efter politiets afspærring­sklistermæ­rker på døren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark