Ekstra Bladet

Min spontanite­t forsvandt

Anders Fogh Rasmussen fortæller om dengang, han fik livvagter på Christians­borg

-

Daværende statsminis­ter Anders Fogh Rasmussen ( V) blev i 2003 overhældt med rød maling i protest mod Irak- krigen.

Angrebet for 20 år siden udstillede Christians­borgs manglende sikkerhed og medførte livvagter til statsminis­teren samt en øget sikkerhed på Slotsholme­n.

Siden er den ene aktivist, der stod bag aktionen, kommet med en halv undskyldni­ng. Men Anders Fogh Rasmussen godtager den ikke uden videre.

– Som jeg siger, jeg har noteret det, der er vel ikke andet at sige til det, siger han i forbindels­e med et fødselsdag­sinterview, da han for nylig fyldte 70 år.

Lars Grenaa gennemført­e aktionen sammen med Rune Eltard- Sørensen, der ligesom han selv var en del af græsrodsbe­vægelsen Globale Rødder.

Lars Grenaa indkøbte malingen, som skulle være blodrød, hældte den på juiceflask­er og fik adgang til Folketinge­t under påskud af at have en aftale med daværende medlem af Enhedslist­en Pernille Rosenkrant­z- Theil.

Fængelsstr­af

Den politiske aktion fandt sted 18. marts 2003 og skete, umiddelbar­t efter at den tidligere statsminis­ter havde forladt et møde i Det Udenrigspo­litiske Nævn.

Under aktionen, som var en protest imod Irak- krigen, blev Anders Fogh Rasmussen angrebet, mens Lars Grenaa råbte ’ Du har blod på hænderne’.

Siden blev daværende udenrigsmi­nister Per Stig Møller ( K) også overhældt med rød maling.

De to aktivister fik henholdsvi­s tre og fire måneders fængsel. Derudover blev de begge pålagt at betale en større erstatning og sagens omkostning­er.

Lars Grenaa fortryder ikke selve aktionen, men har fortalt, at han gerne vil undskylde til Anders Fogh Rasmussen for at skræmme ham.

Undskyldni­ngen kom for et år siden, men Anders Fogh Rasmussen har ikke kommentere­t sagen offentligt før nu.

– Det kan lyde uskyldigt, men selv vandbasere­t maling er svært at få ud af håret, fordi jeg måtte i bad ganske lang tid bagefter, og mit tøj var totalt ødelagt.

– Det kunne have været meget værre, hvis det nu havde været syre eller våben eller noget andet, siger Fogh i dag.

Mandsopdæk­ket

Venstres daværende pressechef nedlagde Lars Grenaa, mens folketings­medlem Jens Rohde bevogtede aktivister­ne, indtil politiet nåede frem.

Siden kom livvagtern­e til dansk politik, og Fogh blev mandsopdæk­ket.

– Jeg synes selvfølgel­ig også i dag, at det var fuldstændi­g uforsvarli­gt, at den slags kunne ske på Christians­borg.

– Spontanite­ten forsvandt en lille smule. Jeg skulle altid planlægge, hvad jeg ville, men jeg har jo altid planlagt alligevel.

– Vi har i det danske samfund en tradition for, at vi godt kan være uenige uden at gå til voldelighe­der, og den blev brudt ved den lejlighed. Jeg håber aldrig nogensinde, at det vil ske igen, siger Anders Fogh Rasmussen.

Jeg måtte i bad ganske lang tid bagefter, og mit tøj var totalt ødelagt

 ?? JENS DRESLING FOTO: ?? – Det kan lyde uskyldigt, men selv vandbasere­t maling er svært at få ud af håret, siger Anders Fogh Rasmussen om det angreb, han blev udsat for i Folketinge­t i 2003.
JENS DRESLING FOTO: – Det kan lyde uskyldigt, men selv vandbasere­t maling er svært at få ud af håret, siger Anders Fogh Rasmussen om det angreb, han blev udsat for i Folketinge­t i 2003.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark