Ekstra Bladet

- REJSEGUIDE FOR FANS

Tv-vært og NFL- kommentato­r Claus Elming er ved siden af sit Tv- job rejseguide for de danske NFL- fans. Samtidig er han tidligere skiguide, og så har en et par gode råd til de rejselystn­e danskere

- KIRI KIM LASSEN JENSEN

Er du den berejste type?

- Det er lidt sjovt - for et par år siden sad vi nogle stykker, der alle arbejdede i tv- branchen og kom til at snakke om, hvor mange steder vi faktisk havde været, og der var en, der introducer­ede mig for app’en ‘ Been’, hvor man kan plotte ind, hvor i verden man har været. Man skal mindst have været der én overnatnin­g, ellers gælder det ikke. Siden da har jeg tracket, hvor jeg har været, og det er jo blevet til 36 lande gennem tiden, hvilket er ret meget for et vanemennes­ke som jeg, der faktisk helst vil hen, hvor jeg har været før, og allerhelst til Østrig og USA.

Har du en rejse, du stadig tænker tilbage på?

- ❘ 1998 var jeg med mine forældre og bror på rundrejse i Kina. Vi så alt fra skyskraber­e i Shanghai til grønne rismarker og perlefiske­ri og var også ude at besøge så små og primitive landsbyer, at man kunne forundres over, at de delte land med den hypermoder­ne verden, vi så i storbyerne. Den tur sidder stadig i mig, selv så mange år efter.

Hvornår var du sidst ude at rejse?

- Jeg var en spontan tur til Østrig over nytår. Vi boede i den lille by Gerlos, og så skulle vi bare stå på ski - men det var der bare ikke så meget af. Man skulle et stykke op på bjerget og ud i terrænet for at kunne, men den der lækre dybe powder- sne, som jeg ellers holder af, var der ikke

Hvad laver man så?

- Selvom sneen manglede, så er det jo et gudesmuk område, og så findes der næsten ikke noget bedre end at sidde på bjerget og sole sig og indånde den der helt friske, næsten crispy, rene bjergluft, nyde udsigten og drikke en fadøl eller en kop varm kakao med rom. Så selvom det ikke blev til så meget ski denne gang, fik jeg i høj grad ladet batteriern­e op alligevel.

Hvad har du altid med i kufferten?

- Vi har allesammen prøvet finten med at putte telefonen ned i et tandkrus, og det virker aldrig. Så jeg har altid en lille Bluetooth- højttaler med. Det giver bare bedre lyd, hvis man skal se noget på telefonen. Og på skiture har jeg også altid et par stykker af de der små håndvarmer­e med, man knækker, og så varmer de. Det er guld værd at smide i skistøvlen.

Hvor mange gange om året er du typisk i USA?

- To gange hvert efterår. Jeg arrangerer nemlig sådan nogle NFL- rejser, hvor danske fans kan tage på rundrejse, og så ser vi nogle kampe og besøger nogle stadioner undervejs.

Hvorfor begge i efteråret?

- Sæsonen løber fra 1. september til 1. februar, men når vi kommer længere hen på sæsonen, er programmet mere usikkert, og det er svært at organisere en sammenhæng­ende tur, når man ikke ved, i hvilke stater kampene skal spilles, og hvem der skal spille.

Hvor mange er I afsted?

- 35- 40 mennesker per tur, men i efteråret var jeg i Dallas med 80 personer. Det skyldtes også efterslæbe­t fra coronakris­en. Der kunne vi jo af gode grunde ikke komme afsted.

Er der en souvenir, du altid har med hjem?

- Jeg køber mest gaver med hjem, dels fordi det er sjovt at give noget, man ikke kan få i Danmark, og dels fordi det er et ferieminde. Og når jeg skal til USA, har jeg en lang indkøbslis­ter over madvarer og produkter, som jeg altid skal have med hjem, og som man kun kan få derovre

Hvad vil du anbefale, at man ser, når man besøger USA?

- Niagara Falls både fra den amerikansk­e og canadiske side, Man kan sejle en tur med den båd, der hedder Maid of the Mist. Selvom jeg har været der mange gange efterhånde­n, bliver jeg aldrig træt af synet.

 ?? FOTO: PRIVAT ?? Claus Elming er tidligere skiguide og har været et utal af gange i USA både privat og med arbejde.
FOTO: PRIVAT Claus Elming er tidligere skiguide og har været et utal af gange i USA både privat og med arbejde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark