Ekstra Bladet

NY LIVERPOOL- NEDTUR

CUP FLOP: Liverpool er ude af FA Cuppen efter et 2-1- nederlag til Brighton

- LAURITS HJORTKJÆR HENNINGSEN

Der var dybe panderynke­r at spore på Liverpool- træner Jürgen Klopps ansigt undervejs i FA Cup- kampen mod Brighton.

På sidelinjen tordnede den tyske træner momentvist ind mod sine rødklædte spillere, der var i flere intense nærkampe med Brighton- mandskabet.

Ilden i øjnene kulminered­e to minutter inde i overtiden, da Kaoru Mitoma på elegant vis snød Liverpoolf­orsvaret og lagde bolden op i nettaget og afgjorde kampen til 2.1.

Dermed fortsætter Liverpools ustabile præstation­er, og det stolte hold er ude af den engelske FA Cup allerede i fjerde runde.

To nederlag på to uger

Det er anden gang på to uger, at Liverpool taber til Brighton.

Da de to hold mødtes i Premier League blev Liverpool udraderet med hele 3- 0, og Brighton kunne søndag eftermidda­g altså tilføje endnu en pind i den indbyrdes statistik.

Et par dage før søndagens kamp mødte Jürgen Klopp den engelske presse, og her lagde han da heller ikke skjul på den dårlige statistik mod Brighton.

Her kaldte han 3- 0- nederlaget for ’den værste kamp, jeg nogensinde har set’.

– Stort set alting gik galt, lød det slukøret fra Klopp.

Liverpool bragte sig i første halvleg foran 1- 0 med et mål af Harvey Elliott, men blot ni minutter efter udlignede Lewis Dunk på et spark udenfor feltet, som

Stort set alting gik galt

han rettede af og snød Allison i buret.

Derefter havde begge hold svært ved at blive rigtig farlige på den sidste tredjedel af banen, men til allersidst snød Brighton altså Liverpool, som efterhånde­n er i lidt af en krise.

Liverpool er med nederlaget langt fra at kunne vinde et trofæ i denne sæson.

Holdet roder rundt på en niendeplad­s i Premier League og er ligeledes slået ud af Carabao Cup. Champions League er dermed sidste sandsynlig­e mulighed for at vinde et trofæ i år.

 ?? FOTO: GLYN KIRK/ RITZAU SCANPIX ?? Tabte igen
For tiden er der ikke meget at juble over for Jürgen Klopp og Liverpool.
FOTO: GLYN KIRK/ RITZAU SCANPIX Tabte igen For tiden er der ikke meget at juble over for Jürgen Klopp og Liverpool.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark