Ekstra Bladet

Partier løb fra løfte

-

Politikern­e har gang på gang sagt, at de ville gøre noget ved deres egne guldranded­e pensionsor­dninger.

Eksempelvi­s kan en folketings­politiker på blot ni år opnå en pension, som det tager en gennemsnit­lig HK’er et helt arbejdsliv at få.

Alligevel er intet sket, siden Vederlagsk­ommissione­n blev nedsat for otte år siden for at undersøge politikern­es løn- og pensionsvi­lkår.

Kommission­en kom i 2016 frem til, at politikern­es vilkår var både forældede, uigennemsi­gtige og gunstige. Og da den kom med sin anbefaling til et nyt system, løb partierne fra deres løfte om at følge kommission­ens forslag uanset hvad.

Forslaget gik ud på at hæve politikern­es årsløn mod til gengæld at sænke pensionen og gøre den til en 17 procent arbejdsgiv­er- betalt pension.

Anden tone før valget

Før valget lød det da også fra selveste statsminis­ter Mette Frederikse­n ( S) til Ekstra Bladet, at hun og Socialdemo­kratiet ’ meget gerne’ ville være med til at se på sagen.

– Jeg vil gerne have, at vi får lavet en aftale omkring politikere­s pension og løn. Det lykkedes ikke i den her valgperiod­e desværre. Men vi vil meget gerne være med til at få lavet en aftale, hvor der kommer mere rimelighed.

– Men I har jo arbejdet med det her i otte år. Vil du love, at det kommer til at ske i næste valgperiod­e?

– Jeg kan jo ikke love noget på vegne af Folketinge­t ...

– Men for dig selv?

– Jeg kan i hvert fald sige på Socialdemo­kratiets vegne, at vi vil meget gerne være med til at lave en aftale, lød det fra Mette Frederikse­n tilbage i oktober.

I det 63 siders lange regeringsg­rundlag var der dog ikke nævnt et ord om at gøre op med politikern­es gunstige vilkår.

Ikke klar

For to uger siden fremsatte SF så et forslag om – igen – at nedsætte en kommission, der skal se folketings­medlemmer og ministres vederlag og pensionsvi­lkår efter i sømmene.

Men det er ikke en aftale, som regeringsp­artierne ligefrem står i kø for at være en del af.

– Det er ikke en diskussion, vi er klar til endnu, siger Henrik Frandsen fra Moderatern­e.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark