Ekstra Bladet

OFFER HEV SELV KNIV UD AF MAVEN

Drama i lejlighed BARSKE DETALJER: Offer skulle have tilført 17 liter blod efter knivstik – i går blev en 21- årig mand idømt seks års fængsel for det brutale overfald

- METTE FLECKNER

Et offer for et knivoverfa­ld måtte selv agere redningsma­nd og hive en 30 cm lang isolerings­kniv, som sad fast i hans mave, ud. Han formåede også at løbe ud af den lejlighed, hvor han var blevet overfaldet, og ringe til alarmcentr­alen. Først herefter faldt han om foran en indgangsdø­r.

Det er de dramatiske detaljer, som er blevet rullet op i en retssag i Glostrup, hvor der netop er faldet dom.

En 21- årig mand blev i går idømt seks års fængsel for drabsforsø­g.

Efter knivoverfa­ldet blev offeret kørt med ambulance til Rigshospit­alets traumecent­er, hvor han blev opereret. Kniven havde blandt andet skåret 90 procent af offerets lever over og ramt den ene lunge. Under operatione­n blev den unge mand tilført i alt 17 liter blod, oplyser Retten i Glostrup i et retsrefera­t.

Hvad årsagen til overfaldet, der fandt sted i 2021, var, vides ikke med sikkerhed. I retten kom det dog frem, at det muligvis har en sammenhæng med tyveriet af en Volvo nogle uger tidligere. I sagen indgik blandt andet en besked mellem den 21- årige og en ven, der lød: ’ Det er vigtigt, du får den der Volvo- nøgle’.

Ingen fingeraftr­yk

Den nu dømte mand nægter sig skyldig og har sagt, at han end ikke var i lejlighede­n. Der er heller ikke fundet fingeraftr­yk eller dna- spor efter ham.

Men samtlige nævninger og dommere var enige om, at han var gerningsma­nden.

Flere punkter havde peget på ham, blandt andet befandt hans telefon sig omkring gerningsst­edet på gerningsti­dspunktet. Den rummede sms- beskeder fra mandens familie, der var bekymrede: ' Mor har lige sagt, at du har stukket en ned', lød en besked.

Flere vidner havde set offeret ligge lige foran opgangsdør­en, og et vidne havde bemærket en mand med skæg gå fra gerningsst­edet. Et andet vidne havde også set en mand med et mørkt skæg stå ved offeret og slå ud med armene, hvorefter han gik væk. Det samme vidne udtalte spontant i retten, at manden havde et skæg ligesom tiltalte, lyder det i retsrefera­tet.

Købte kniv

Kniven havde blandt andet skåret 90 procent af offerets lever over og ramt den ene lunge

Af en videooverv­ågning fra Harald Nyborg i Gladsaxe fremgik det at den nu dømte på et tidligere tidspunkt havde købt en isolerings­kniv ( lang håndværker­kniv, red.). Den 21- årige har bekræftet det, men sagt, at det var til at beskytte sig selv.

Den dømte har på stedet anket dommen til landsrette­n.

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Det var en voldsom episode, der blev rullet op, da Retten i Glostrup i går behandlede en sag om et drabsforsø­g.
FOTO: KENNETH MEYER Det var en voldsom episode, der blev rullet op, da Retten i Glostrup i går behandlede en sag om et drabsforsø­g.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark