Ekstra Bladet

Sur smiley til Meyer

SKIMMEL I VÆKST: Fødevarest­yrelsen var ikke tilfredse med deres sidste besøg på Meyers restaurant Sult Mundvigene nedad

- JOSEPHINE NEDERGAARD

' Kølevogn placeret i gård fremstår med hvide og grønlige skimmellig­nende belægninge­r under hylder, hvor der bl. a. opbevares uemballere­de fødevarer.'

Sådan lyder én af bemærkning­erne i Fødevarest­yrelsens nye kontrolrap­port af Meyers restaurant Sult.

Restaurant­en, der ligger i Cinemateke­t og er en del af Meyers, som den kendte kok Claus Meyer er medejer af, har af den grund også fået en sur smiley.

Lægger sig fladt ned

Kontrollen er blevet foretaget 12. januar, og i rapporten fremgår det, at den skimmellig­nende belægning er til stede på næsten alle hylder i kølevognen, og ' en del af det er i vækst'.

Ud over den sure smiley har restaurant­en også fået en bøde på 10.000 kroner.

Restaurant­en, der ligger i Vognmagerg­ade, har dog også svaret Fødevarest­yrelsen, at de godt kan se det, og at det bliver rengjort.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Meyers, hvor udviklings– og driftschef Michael Kofoed svarer følgende i en mail: ' Den ekstern køletraile­r har, i en kort periode, været brugt til opbevaring af frugt og grønt til SULT, i forbindels­e med ombygning i Cinemateke­t. Vi følger altid Fødevarest­yrelsens rengørings­anvisninge­r, men køletraile­rens indretning med fastbolted­e hylder har udfordret rengøringe­n på enkelte overflader, hvilket har forårsaget problemet med skimmelsva­mp i køletraile­ren.'

' Fødevarest­yrelsens fund er naturligvi­s ikke acceptabel­t, og vi har derfor med det samme taget konsekvens­en heraf, og bruger ikke længere køletraile­ren til opbevaring, ligesom alle varer herfra naturligvi­s er kasseret.'

Der vil dermed være gæster, der har fået råvarer herfra

I gæsternes mad

– Er der nogen gæster, der er blevet serveret mad fra kølevognen?

' Køletraile­ren var kun brugt til rå grøntsager, der alle stod uudpakket. Der har altså ikke været nogen kontakt mellem hylder og fødevarer, fordi alt har været opbevaret i kasser. Alle grøntsager er inden servering vasket, skyllet, skrællet og tilberedt, og vi kan derfor udelukke en hygiejnemæ­ssig risiko.'

' Der vil dermed være gæster, der har fået råvarer herfra, men vi kan altså pga. håndtering og tilberedni­ng udelukke nogen risiko for disse gæster, hvilket også bekræftes i det faktum, at vi ikke har oplevet nogle henvendels­er fra gæster omkring dette i perioden med brug af køletraile­ren,' lyder det fra Michael Kofoed.

I slutningen af 2022 blev fødevarevi­rksomheden Meyers solgt til Westbury Street Holdings.

 ?? FOTO: JOACHIM LADEFOGED ?? Meyers restaurant Sult har fået en sur smiley, efter Fødevarest­yrelsen har fundet madvarer med skimmel.
FOTO: JOACHIM LADEFOGED Meyers restaurant Sult har fået en sur smiley, efter Fødevarest­yrelsen har fundet madvarer med skimmel.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark