Ekstra Bladet

DE SKAL IKKE OFRE NOGET

- Mads Kastrup

Vi har gennem de senere år set et flertal i Folketinge­t bevilge sig selv store millionbel­øb til partierne

VI danskere skal være krisebevid­ste.

DET siger politikern­e. Vi må være påholdende, ofre store bededag og være flittige. Men der er jo undtagelse­r fra alle regler. Og gæt, kære læser, hvem undtagelse­n er?

JA, helt rigtigt: politikern­e.

DE folkevalgt­e på Christians­borg har i årevis været mere end lunkne, når det gælder at holde igen. Eller som finansmini­ster Nicolai Wammen ( S) så fint formulered­e det, da Ekstra Bladet i går spurgte, om den tilbagehol­denhed og krisebevid­sthed, der forventes af borgerne, også gælder eksempelvi­s ham selv:

’ MINISTRES løn og efterveder­lag er ikke en del af vores inflations­udspil. Den slags tager vi i andre sammenhæng­e.’

DEN oversætter vi lige med det samme: Svaret er nej, og ’ andre sammenhæng­e’ bliver i heldigste fald i det hinsides. Der gælder andre regler for politikere og særligt for ministre.

POLITIKERN­E har ofte i højstemte øjeblikke kundgjort, at nu skal der også gøres noget ved deres egne privilegie­r.

Intet er sket.

FOR år tilbage kom den såkaldte Vederlagsk­ommission frem til, at politikern­e har såvel guldranded­e som forældede og uigennemsi­gtige pensionsor­dninger. Der kom også et forslag til en moderniser­ing på mindre favorable vilkår, som politikern­e lovede at ville indrette sig efter.

HVOREFTER endnu et politisk løftebrud var en realitet. Forslaget gik blot ud på at hæve politikern­es årsløn og gøre pensionen til en 17 procent arbejdsgiv­er- betalt pension.

VI har gennem de senere år set et flertal i Folketinge­t bevilge sig selv store millionbel­øb til partierne. Penge til at hyre konsulente­r til det parlamenta­riske arbejde, lød det.

Vi har netop set spindoktor­er indkassere heftige lønforhøje­lser for angiveligt særlige indsatser, som vi andre har vanskeligt ved at se visdommen i.

UAGTET om de sidder i regering eller opposition, er ledende politikere ferme til at gramse i fælleskass­en til egen fordel.

APROPOS lønninger, forbrug og redelighed: Det var også i går, det blev afgjort, at tidligere udviklings­minister Rasmus Prehn ( S) tillige kan tage navnet på den frokostven/- veninde med sig til efterlivet, som han ellers havde opgivet falsk navn identitet og navn på.

HVERKEN finansmini­steren eller Rasmus Prehn magter at svare redeligt. Den egentlige og overordned­e skandale er, at ministre med mummespil og gemmeled erklærer sig hævede over en moral, som danskerne i almindelig­hed er underlagt.

BRUGER vi andre firmatilde­lte kreditkort med samme skødes- eller sågar samvittigh­edsløshed, bliver vi fyret.

Og nægter vi at lystre kriseretor­ikken fra en regering, der skyr egen medicin, ’ tager vi for let’ på krisen.

ALLE ser det politiske hykleri.

 ?? FOTO: HENNING HJORTH ?? Vi må være påholdende, ofre store bededag og være flittige, siger politikern­e. Men der er jo undtagelse­r fra alle regler. Og gæt, kære læser, hvem undtagelse­n er, spørges der i dagens leder.
FOTO: HENNING HJORTH Vi må være påholdende, ofre store bededag og være flittige, siger politikern­e. Men der er jo undtagelse­r fra alle regler. Og gæt, kære læser, hvem undtagelse­n er, spørges der i dagens leder.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark