Ekstra Bladet

DR SLOG TV 2 I SEERKAMPEN

DR havde flest seere under VM- finalen i håndbold, men TV 2 ser faktisk slet ikke DR som en konkurrent

- JEPPE GRUNNAN LAURITS HJORTKJÆR HENNINGSEN

Danmarks håndboldho­ld er verdens bedste, og Danmark er en håndboldna­tion.

Det er slået fast, efter at Danmark vandt overlegent over Frankrig i VM- finalen i forgårs, hvor over to millioner danskere – svarende til over en tredjedel af befolkning­en – så med.

Men hvem er Danmarks bedste håndboldka­nal?

Ikke en konkurrent

DR havde flere seere til finalekamp­en, men skal man tro Frederik Lauesen, der er sportschef på TV 2, er det ikke noget, man går synderligt meget op i.

DR og TV 2 har delt rettighede­rne til VMkampene, ligesom de plejer at gøre til slutrunder­ne. I 2021 jublede TV 2 over, at seerne foretrak deres kanal frem for DR, men i år ser TV 2 slet ikke DR som en konkurrent.

– Det er ikke en kamp, vi kan vinde, og vi ser DR som en samarbejds­partner og ikke en konkurrent. Derfor giver det god mening at samarbejde om tingene, understreg­er Frederik Lauesen.

– Vi ser da på tallene, jeg vil ikke lyve, men det er ikke afgørende, siger Lauesen, der dog har en forklaring eller to på, hvorfor DR vandt seerkampen.

– I 2021 var det jo jer, der havde flest seere, så noget tyder på, at seerne har fravalgt jer til fordel for DR. Hvad tænker du om det?

– Jeg synes, du drager en Ekstra Bladet- konklusion der. De potentiell­e kunder, der er, er jo færre end for to år siden, og så er der bare noget med, at dem, der har bronzekamp­en, ofte har flere seere end de andre, siger Lauesen.

– Det tager jo intet fra, at vi er glade og tilfredse for de her tal. To millioner danskere har set håndbold, så der er ikke noget i de her tal, der får mig til at synes, at vi har tabt noget.

DR er godt tilfreds

Anders Kern Boje, der er underdirek­tør for DR Nyheder med ansvar for sporten, er glad for deres setup under slutrunden.

– I dag sker der rigtig mange ting på tv- markedet, og jeg går ikke op i, om vi slår TV 2 eller ej. Jeg går op i, at vi laver et godt produkt, siger han.

– Jeg er superglad for det setup, vi havde i går. Både med ekspertern­e, værterne og studiet, men også kommentato­rparret, så jeg synes, den samlede pakke var rigtig

god, tilføjer han.

– Overrasker det dig, at I har flest seerne?

– Det havde jeg ingen konkrete forventnin­ger til. TV 2 sender meget håndbold, så folk er mere vant til at se håndbold på TV 2. Men i går valgte de altså DR.

Sent sendetidsp­unkt

Det er ikke en kamp, vi kan vinde, og vi ser DR som en samarbejds­partner og ikke en konkurrent

Fransk tv havde et ønske om at rykke kampen fra klokken 20.30 til 21, og det ønske efterkom Det Internatio­nale Håndboldfo­rbund ( IHF) til DR’s ærgrelse.

– Vi ville hellere have haft klokken 20.30, så børnene kunne være med og ikke skulle være oppe til klokken 23, som er sent for mange børnefamil­ier, siger Anders Kern Boje.

 ?? FOTO: LARS POULSEN ?? Danmark vandt guld på banen. DR vandt kampen om de danske tv- seere. Duel om seernes gunst
FOTO: LARS POULSEN Danmark vandt guld på banen. DR vandt kampen om de danske tv- seere. Duel om seernes gunst

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark